Notater |
- Rasmus Lund var født 1827 i Brande, hvor hans far var præst. Faderen døde da Rasmus var 17 år, og selv om moderen var fattig, blev både han og hans to brødre, Christian og Marcus, færdige med deres studier og blev præster.
Rasmus Lund blev i 1853 huslærer på herregården Sorvad på Mols. Lærerinden samme sted hed Laura Pio. Hun var københavner og stammede ud fra en broget, fransk officersfamilie. Hun var et halvt år ældre end Rasmus Lund. 6 år senere blev de gift og blev præstefolk i Tyrstrup i Sønderjylland. I 1864 måtte de rejse derfra og kom til Jetsmark vest for Ålborg.
I 1871 blev Rasmus Lund Morsø Frimenigheds (dengang Valgmenighed) første præst. Embedet, først som valgmenighedspræst og siden som frimenighedspræst bestred han lige til sin død.
Det fortælles at Rasmus Lund gik altid i spidssnudede træsko ligesom bønderne og gik lige ind ad alle døre. Han var en meget jævn mand. Dørene i præstegården stod altid åbne, og om aftenerne kom folk uden videre, tit i store flokke. De var sammen og talte og sang sammen.
Det var en stor kreds, Lund havde at passe, og kræfterne blev efterhånden mindre. Vinteren 1888-1889 gik det tydeligt tilbage med ham, og han havde ikke ret meget at stå imod med. Den 13. januar 1889 prædikede han sidste gang i Ansgarskirken. Ugen efter blev han syg. Han havde været ude på besøg hos nogle syge, og vejret var koldt. Han følte sig sløj, men regnede det kun for en forkølelse. I stedet blev det til tyfus, hvortil der kom en lungebetændelse, og den d. 23. januar 1889 døde Lund.
Rasmus Lund blev begravet på Ansgarskirkens kirkegård den 30. januar. Der kom mennesker alle vegne fra, fra hele landet. Man anslog følget til mere end 2000 mennesker, deraf op imod en snes præster. "Aldrig har Ansgarskirken været i den Grad stoppende fyldt som den Dag. I Kirkestolene sad Folk saa tæt som muligt oppe paa Rygbrædtet, Bænkenes Sæder var selvfølgelig fuldt besat, og mange stod op foran de siddende, saa for hver Række Bænke var der 2-3 Rækker Mennesker. Koret var fyldt med Mennesker, og i Midtergangen og i begge Sidefløje stod Folk tæt sammenpakkede"
Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971.
|