| Notater |
- Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962.
Jakob Poulsen Kjeldbjerg (kun kaldt Jakob Kjeldbjerg) f. 13/12 1880 og død 22/1 1963, gift med Agnes Møldrup f. 14/5 1881 død 27/6 1951. Friskolelærerinde datter af Christen Møldrup og hustru Bertha Kirstine M. Agnes døde i Klank pr. Galten 27/6 1951.
Jakob Kjeldbjerg havde som dreng lyst til både at lære og at læse oplysende ting og holdt således det udmærkede tidsskrift ” Frem” da det udkom. Tillige var han interesseret i mekanik, så det var ham der måtte ordne de maskiner hans far købte. Men hans mindre søskende havde så også at holde fingrene fra værktøj og skruer. Da han var 17 år kom han på højskolen i Hundborg, Thy, hvor Peter Hansen, farbror til Agnes var forstander. Det er sandsynligt, at Agnes var på skolen som hjælp i huset på dette tidspunkt. I hvert fald var Jakob efter hjemkomsten tilbøjeligt til at synge visen med omkvædet: Agnes min dejlige sommerfugl!!! Hvad skete 15 år senere?
Jakob lærte også lidt violinspil hos skomageren i Bjergby, der var spillemand. Senere var Jakob på Tune Landbrugsskole. I 1903 kom han hos sin farbror i Gamborg for at forestå præstegårdens landbrug. Et halv års tid efter forpagtede han præstegården, men i 1906 fik han overdraget forpagtningen til sin fætter Peder Ringgård, søn af Niels Pedersen Ringgård, Gullerup. Peder Ringgård blev g. m. Gudrun Bak Nielsen der var lærerinde i Gullerup friskole. De købte senere og drev Give kro og Hotel til deres alderdom. De fik mindst 11 børn, hvoraf en nr. 6 Asger Ringgård er professor ved Århus universitet og en anden er lærer og sangleder i Silkeborg.
Jakob Kjeldbjerg overdrog forpagtning for at komme til Mors og hjælpe sin far med at overtage gården Damgård i Ø. Hvidbjerg. Da denne gård i 1908 solgtes, opløstes fællesskabet og Jakobs far erhvervede gården Frederiksminde i Tøving, mens Jakob købte en mindre landejendom i Bjergby. Jakob var dygtig og sparsommelig og i 1910 købte han den store gård Vilhelmsborg ved Thisted. I en for begge modnere alder traf han her Agnes Møldrup, som var friskolelærerinde i Thisted, og de blev gift i 1912. Ikke så længe efter solgte Jakob med fortjeneste gården Vilmhelmborg og købte den kun ca. halv så store Østergård i Fjallerslev, som han et års tid senere byttede med “Mølhave” på Nordmors. Den var på godt 200 tdl. og købtes for 100.000 kr. Her havde ægteparret en halv snes gode år både økonomisk og med forøgelse af børneflokken. Mange af familien på Mors tænker på tiden med taknemlighed, ikke mindst for børnene. Hvert år skabte Agnes en juletræsfest for dem og hun havde evnen til at få den rette feststemning frem hos alle generationer.
Som nævnt var en farbror til Agnes højskoleforstander P. Hansen, som oprindelig var uddannet håndværker. En anden bror var håndværker i København og blev stor bygmester og byggede bl.a. National- og Scala-komplekset. Han var kendt under et slags øgenavn Hellighansen, som hans svende havde døbt ham. Fordi han mødte om morgenen og forlangte arbejderne samlet til morgensang før arbejdet. I øvrigt blev han under en krigsperiode ruineret og ville ikke modtage hjælp af nogen og endte sine dage på det såkaldte ”Almindeligheden”.
Også Agnes var en særpræget personlighed og stemningsmenneske. I sine unge dage sneg hun sig forklædt over grænsen til og fra Sønderjylland. Hun gennemførte selv at give sine børn skoleundervisning. I opgangstiderne kan man sige hun var den hjælpsomme og glade giver, men da der kom modvind og nedgangstider i allerhøjeste grad, var hun ikke mindst den der havde rygrad til at bære de byrder, det medførte. Da hun de sidste par år var syg, angrebet af kræft i spiserøret, som kan hindre både at spise og drikke, søgte hun stadig at holde modet oppe.
Den bølge af depression i forretningsverdenen og landbruget, og som var en reaktion efter krigens opskruede forhold, gik også hen over familien på Mølhave. Nogle af de problemer, som opstod, er vist af Thomas Olesen Løkken i bogen, ’’Bonden Niels Hald”. Før krisen rigtig satte ind i 1922 havde Jakob købt gården Frederiksminde af sin far, idet han så ville sælge Mølhave og derefter sidde som en velhavende mand på Frederiksminde. Imidlertid gik den sidste handel ikke i orden før bankkrakkene i 1922 satte ind, og alt gik ned i en bølgedal, så ingen ville købe den større gård. Krisen ramte først broderen Peder, der gennem ejendomshandler havde større engagementer i bankerne, men bølgerne bredte sig til hans bror og deres far, som man mente, rent formelt havde kautioneret for kassekreditter. Der måtte jo realiseres for at tilfredsstille bankerne med likvid kapital. Peder realiserede selvfølgelig først af hvad der var muligt, men både kautionsforpligtelser og virkningerne af den ændrede økonomiske tilstand, gik jo ikke sporløst hen over driften af de to store gårde. En af de to gårde måtte afhændes og det blev af to grunde Frederiksminde i Tøving. Dels syntes der at blive mindst konjunkturtab på den største ejendom, og dels var det lettere at finde en kapitalstærk køber til den mindre. I 1922 afhændedes Frederiksminde, og en af de gårde Peder, som panthaver havde overtaget og p.t. beboede, blev overdraget Jakob, som dog blev boende på Mølhave indtil han i 1925 nærmest blev tvunget til at sælge denne. Derefter overtog Jakob Stenholtgård efter bror Peder.
Man nåede efterhånden frem til krisen i trediverne og nævnte gård ’’Stenholdtgård” Kragelund pr. Engesvang blev da afhændet og en mindre gård “Godthåb” ved Nr. Snede købtes. Denne gård var af ringe kvalitet og krævede mere likvid kapital en ventet, for at sætte den i drift og blev derfor afhændet. Parret og de yngste børn flyttede i en kort periode ind i en kælderejendom i Nørre Snede. Jakob købte derefter et husmandsbrug i Klank ved Århus - Silkeborg landevejen, nabo til Klank Højskole, det var i 1934. Agnes døde som nævnt af kræft i spiserøret kort efter sin halvfjerdsårs fødselsdag i 1951. 70 års fødselsdagen blev dog markeret med en familiefest hvor de 7 børn med deres familie var samlet i huset Klank. Og Jakobs søster Ane og Anes yngste datter Rigmor fra Mors, havde også taget turen ned til Klank, for at være med til at fejre Agnes.
I 1959 blev denne ejendom i Klank fordelagtigt solgt til kommunen og Jakob købte ’’Smedegården” i Linå ved Silkeborg. Han drev ejendommen sammen med sin ældste, ugifte søn Poul, indtil sin død i 1963. Jakob og Agnes Kjeldbjerg er begravet på Galten kirkegård.
Der er skrevet lidt ekstra biografi om Jakob Kjeldbjerg, ligesom denne vil blive suppleret ved Peders biografi, da det giver et billede af de urolige økonomiske forhold, som man let kunne blive hvirvlet ud i. Et andet medlem af slægten, nemlig Peder Rasmussens datter og hendes mand Due var også ude i strømmen, men slap med større ressourcer noget lettere ud af klemmen.
Jakob Povlsen Kjeldbjerg har nedskrevet sine erindringer fra barndom og ungdom, som kan læses her: https://www.xn--kjeldbjergslgten-5ob.dk/histories/Jakob-Povlsen-Kjeldbjerg-erindringer.pdf
På nedenstående link kan du også se hvem der har ejet Kjeldbjerggaard, fra 1768 - 2006
https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm
.
|
1880 - 1963 (82 år)
