| Notater |
- GH side 100 (foto 1907), foto 08.07.1884, foto 1887??
GH skriver side 56:
Mellem Pamiagdlisak og Cap L?ven?rn m?dte vi de tre ?sterl?ndingb?de, der havde overvintret ved Umivik. Folkene fortalte, at der havde v?ret en god fangst ved Umivik hele vinteren, s? at de ikke havde lidt n?d, blandt andet var der fanget 8 bj?rne. Den samme storm, som havde drevet isen bort ved Sermilik, havde ogs? b?de her og, som vi senere h?rte, langs med hele kysten fjernet isen fra land, s? at denne nu kunne passeres overalt. Man var slet ikke forundret over, att man s? tidligt kunne berejse kysten, men udtalte tv?rtimod, at man det foreg?ende ?r havde v?ret et s?rdeles slet is?r, fordi der ikke have bl?st en eneste ordentlig fralandsstorm. Ja, man sagde endog, at ma
n aldrig tidligere havde oplevet s? megen is, som ifjor, og at det var derfor, at man ikke vill rejse med os nord efter, for ellers kan man om sommeren s?dvanligvis berejse kysten p? samme tid som i ?r. Da jeg havde i sinde at tilbringe et par dage ved Umivik for at t?rre og reparere b?den, medens jeg skulle foretage observartioner og m?linger fra toppen af ?en Kulusuk, vendte ?stl?ndingene om for at tilbringe disse dage sammen med os. Udfor Kagsortok-fjorden l? mange isfjelde, som sp?rrede for den indenfor liggende kalvis, men disse isfjelde kommer efter ?stl?ndingenes udsagn ikke fra denne fjord,men fra de store br?er nord p?. Da der stadig i alle retninger h?rtes meget st
?rk torden af isfjeldenes kalvning, turde hedningene ikke opholde sig ved Umivik, indtil vi rejste, men skyndte sig den 10de juli afsted for at passere Kagsortok, inden den sp?rredes af kalvis. N?ste dag rejste vi videre.
ER side 22-27
Rtl side 165, 210, 211, 216-219, 223, 224, 226, 227, 231,
JP side 35, 70,
JP dagbog august 1896:En af disse ?stl?ndinge ved navn Um?ringneq havde i for?ret dr?bt en mand, fordi denne vilde dr?be ham. Da jeg spurgte Um?ringneq, om han virkelig havde myrdet manden, svarede han uden t?ven og rent ud af landevejen, at det var sandt, hvad folk fortalte om drabet. I alles p?h?r fortalte han derp? enkelthederne ved mordet, som er g?et til p? f?lgende m?de. Angitangitik, som var U.'s svoger, havde dr?bt en mand, da de for et par ?r siden var p? en af deres rejser sydp?. U. mente da, han som svoger, havde ret til at give A. en irettes?ttelse, men herover blev A. s? vred, at han truede med ogs? at ville dr?be svogeren. Senere fors?gte s? A. at tage livet af en mand ved navn Ikitak for at tage konen fra ham, og en dag her i for?ret havde A. besluttet at g?re det af med sin svoger. Men U. havde heldet med sig, det lykkedes ham at vriste kniven ud af morderens h?nd, hvorp? ham med tre knivstik stak A. ihjel. Og U. sluttede sin beretnming med at sige, at da han havde for?vet mordet i n?dv?rge, h?bede han ikke at vi vilde v?re vrede p? ham, thi som han tilf?jede:"Enten skulle jeg lade mig dr?be af A. eller ogs? skulle jeg dr?be min svoger, og da jeg nu gjerne vilde leve for min kones og mit
barns skyld, foretrak jeg at komme min modpart i forkj?bet." Man kan ikke andet end indr?mme, at U.'s raisonnement er fuldst?ndig logisk; thi selv en kristen mand vilde have handlet p? samme m?de i selvforsvar.
WT side 651, 561 Umeerinneq (buste side 380)(foto side 617)
navneliste: arvenavne: AninyE-m?k, KE-pertik, Ume-ri(w)n-eq, NEya-(ng-w-a)oj?wat (2 drabsnavne og 2 tilnavne).
M?dte vistnok Fridtjof Nansen - skal checkes
ejede en af de to gev?rer inden kolonisationen
(havde arvet det efter en mand, der havde lovet at f?lge med GH til Ammassalik, men som d?de)
omkommet i kajak
"udeblev i kajak, der menes selvmord af sorg"
|
1853 - 1912 (59 år)
