Match 951 til 1,000 fra 1,556
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 951 | FT 1930 Karby-Hvidbjerg-Rested: https://www.myheritage.dk/research/collection-10181/1930-danmark-folketaelling?s=527019781&itemId=4090350-&groupId=2a4d4d2b8cff6ee37d1fb6a91553043a&indId=individual-527019781-7500953&action=showRecord | Lykke, Kirstine Sørensen (I2569)
|
| 952 | FT 1930: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=105887&side=13 Indmarken, Nykøbing Mors, Morsø Søndre, Thisted, Denmark | Brusgaard, Jens Christian (I3401)
|
| 953 | FT 1940: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=224403&side=16 Vetterslev, Vetterslev-Høm, Ringsted, Sorø, Denmark | Hansen, Maren Elvira Hansine (I3379)
|
| 954 | FT 1940: Trige, Trige-Ølsted, V. Lisbjerg, Århus, Denmark Beskæftigelse: Smedesvend, Maskinarbejder. | Jensby, Kjeld Basse (I2214)
|
| 955 | Fundet dødsfald: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=165396&side=190 - i 1847 nr. 2, død d. 25-4 og begravet d. 2-5-1847, Anne Jensdatter, 1 år og 7 mdr. og 17 dage. Jens Chr. Søndergaards datter i Nees | Jensdatter, Ane (I2045)
|
| 956 | fundet dåb i Afskrift (PDF) .: Skjoldborg 1780 Peder Jensen, Jens Morsing og Maren Ubbesdatter; Mads Nordentoft, Mads Ubbesen, Niels Poulsen alle af Sjørring, Maren Nielsdatter af Sundby, Ingeborg Lauritsdatter af Schaarup, opslag 22. | Jensen Skadholm, Peder (I1967)
|
| 957 | Fundet dåb i afskrift (PDF): Heltborg 1749 Anders Pedersen, Peder Jensen og Ellen Jensdatter Vibered; Anne Jensdatter Frøkjaer, Peder Lehmand, Laurits Overgaard, Christen Pilgaard, Maren Jensdatter Pallesgaard, Anne Nielsdatter Møllehus side 219 Fra 1801 var han : Sognefoged og Lægsmand | Wibred (Viborg), Anders Pedersen (I2066)
|
| 958 | Fundet dåb i afskrift PDF: i Bjergby sogn i 1721 Anne Marie Andersdatter, forældre: Anders Simonsen og Abel Clausdatter; Faddere: Maren Nielsdatter, Anne Pedersdatter, Mogens Christensen, Maren Christensdatter | Andersdatter, Anna (I3162)
|
| 959 | Fundet i afskrift (PDF): Skjoldborg 1775, 1674 Christen Nielsen Haderslev 1775, 101 aar 6maa, af Møgelvang; 104. MEN se også rettelse ved Gravlagt + i kirkebogen: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=169285&side=104 - højre side, næstnederst: Tilføjet senere = NB. født 1680 ibm. Er kun 95 ar. 6m. | Hadersleb, Christen Nielsen (I624)
|
| 960 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, S.Å.O. (I786)
|
| 961 | Fundet årtal for fødsel på web side : http://www.akj-cbj.dk | Ringgaard, Erna Heide (I785)
|
| 962 | Fæstebonde, skrædder Overtog fødegården fra faderen 1747 | Christensen, Skrædder, Peder (I1958)
|
| 963 | Fæster 12.01.1631 en gård i Aarup, Torslev sogn, senere gårdfæster i Lien, Lerup sogn 1643 og PRÆST | Lunde, Niels Jensen (I2653)
|
| 964 | Fæster af Hornstrup under Todbøl Gods. Om gården Hornstrup , fra Slægtsbogen side 17-19 ”Slægten fra Kjeldbjerggård”, skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962. Gården Hornstrup eller som navnet i det 16-17 århundrede skreves: Houstrup – Hostrup eller Håstrup, lå ved Kallerup sogns østlige grænse mod hovedsognet Skjoldborg. Enhavde sine jorder for sig selv udenfor Kallerup bys jordfællesskab, og hørte til den slags enstedsgårde, der ofte beboedes af udløbere af adelsslægterne. Utvivlsomt eer den familie, der i begyndelsen af det 17. århundrede boede på Hornstrup også hørende til ”de store”. Det var dog ikke selveje, men hørte sikkert under herregården Todbøl. Jørgen Jensen og Karen Jespersdatter som boede på Houstrup midt i det 17. århundrede, må være blevet gift kort efter 1630. Jørgen er sikkert født der, og har overtaget gården efter sin far. I hvert fald levede hans mor endnu og døde på gården hos sin søn i 1642. Herskabet der i Jørgen Jensens tid ejede Todbøl hørte til adelsslægten Høg. I begyndelsen af århundredet Chr. Høg og senere sad Mogens Høg på gården. Det var den gang med herregårdene som bøndergårdene, at besidderen kunne skifte uden at det egentlige ejerforhold forandredes. Om herskabets forhold til fæsterne vides i dette tilfælde intet. Høgslægten var meget udbredt, men det tæller ikke mange ”fine” navne. Slægtens synes i kultur og væremåde at have stået selvejerbønderne nær, hård og robust. Måske ikke for intet at Høgene i Folkevisen kom til at præge adel, som stod i modsætning til kongemagten Chr. d. 4. Houstrupmanden har sikkert ikke ydet hoveri, og skikken med landgilderne er rimeligvis først temmelig sent indført i en landsdel som Thy, hvor en del selvstændige slægter endnu forstod at hævde sig. Trods fæsteskabet har Jørgen Jensen sikkert været en fritstillet bonde. Fæsteafgiften var 7 tdr. byg, 2 pund smør, 1 svin, 1 gås og 2 høns, men i fæstebrevet nævnes derefter 4 tdr. havre, formentlig afløsning af gammel gældsforpligtelse, der har hvilet på ejendommen. På grundlag af disse afgifter ansattes gårdens hartkorn i 1662 til 9 tdr. 1 skp. 1 fdk. og 1 album, og fra da af måtte der ydes skat til kongen efter denne ansættelse. Jørgen Jensen var kommet til verden på en tid, da landet var så rigt, at bønderne kunne ”slide silke om kap med adelen”. Det blev imidlertid hans og hans samtidiges skæbne at gå ind i en uafbrudt nedgangsperiode i så lang en periode at den næppe kan sammenlignes med senere krise perioder i danmarkshistorien, men også andre begivenheder ramte Houstrupfolkene særligt hårdt. Jørgen Jensens og Kirsten Jespersens børn fødtes i årene 1635-50. Jens, Anders og Margrethe alle før 1640. Derefter kommer Mikkel i 1641 og Maren i 1643. I året 1649 fødtes tvillinger. Om Kirsten Jespersens slægt kan der kun findes, at hun havde et par søstre, Anna og Valborg. Om Houstrupfolkene under de tidligere krige under Chr. d. 4 har været særlig hjemsøgt vides ikke, men efter krigens begyndelse i 1657 rammes de hårdt. I september gik den svenske hær med sine ryttere mod nord for at underlægge sig Nørrejylland. Han søgte at komme over Limfjorden ved Aggertangen og her lykkedes det svensken at komme over, skønt ikke uden sværdslag og mandefald. Under Niels Lykkes anførsel havde bønderne fra Thy samlet sig på tangen, og havde ved den for længst forsvundne gård Nape, opkastet en skanse for at holde fjenden ude. Også Jørgen Jensens sønner var med. Svensken kom og kampen blev hård, men bønderne måtte efter stort mandefald vige. Det var d. 3. oktober og 4 dage senere måttepræsten i Skjoldborg, Poul Christensen Påske begrave 5 unge mænd der, som han skriver, ”alle var bleven ihielslaget af Suenschens folch ved den kast ved Vestervig”, blandt dem var den ældste søn fra Hornstrup, Jens Jørgensen. Men med tabene af fædre og sønnerne var trængslerne ikke forbi for Thyboerne. Forbitret over egne tab i slaget, for svenskerne ”under blodfanen” op i landet og slog ned, hvem de traf. Dertil kom brandskatten, dvs. enten måtte bønderne betale store penge eller den røde hane galede. Poul Påske var som præsterne i almindelighed mellemmand mellem bønderne og svenskerne. Han havde været præst hos dem i 20 år. I sine papirer og kirkebøger havde han ofte små bemærkninger om forskellige begivenheder i sognet, men han var så forsigtig og hensynsfuld at skrive dem på latin eller græsk, når han ikke ønskede at enhver skulle være i stand til at læse dem. Efter svenskerne kom de indkaldte hjælpetropper som var Brandenborgere og Polakker. Krigen ødelagde ikke blot det materielle, men satte kultur og oplysning uhyre langt tilbage. Først i det 17. århundrede var såvel på landet som i byerne oprettet ”danske skoler”. Også i Skjoldborg sogn, og børnene i Houstrup havde sikkert fået tidens bedste skoleuddannelse. I 1658 døde den danske skolemester i Skjoldborg sogn, og der kom ikke nogen ny. Der skulle flere steder på landet gå ca. 150 år inden det nedbrudte blev genrejst (skolelov af 1807). Efter krigen fik man enevælden og med den skat på al jord hvorved landets bondestand kan siges at komme fra asken til ilden. Med disse sørgelige tider kom der også private sorger til Houstrup. Jørgen Jensens datter Margrethe, blev gift i maj1666 med Christen Jørgensen Smed. Margrethe føder en datter i starten af november ”11 uger for tidligt”. Christen tog sig eget liv i december samme år (se notat under Margrethe Jørgensdatter). Naturligvis ramtes de gamle Houstrupfolk også af skammen gennem datteren, da blot et selvmord på den tid var en familieskamplet. De havde også den sorg at miste deres søn Mikkel, knap et år efter, i 1667. De havde dog endnu Anders tilbage til at overtage gården, og den fik han. Jørgen Jensen døde midt i januar 1679 og Kirsten døde i 1686. Hun var da 80 år gammel. Det ligger klart, at Houstrupfolkene har stået i nært og inderligt forhold til præstefamilien i Skjoldborg. Poul Chr. Påske havde kaldet fra 1637 – 1673. Han havde mindst 3 sønner og 4 døtre, jævnaldrende med Jørgen Jensens børn og de har sikkert fået undervisning sammen. Det inderlige forhold mellem børnene varede ved ud over forældrenes død. Da Margrethe Jørgensdatter i sit andet ægteskab i 1675 fik en søn, blev han opkaldt efter præsten og døbt Poul Påske Lauridsen. Havde gården Hornstrup i fæste. Fra denne gård er senere udskilt "Ny Hornstrup" og Gl. Hornstrup. Overdrog senere gården til sønnen Anders. Havde 3 sønner og 2 døtre. Se side 17 i Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962. Ejerene af Ny Hornstrup har senere antaget navnet Hornstrup.!! | Jensen, Jørgen (I299)
|
| 965 | Fødsel i Øster Jølby kirkebog: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=174091&side=17 - nr. 7, men ingen dåbsdato! | Søndergaard, Kristen Kudsk (I2108)
|
| 966 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | A. (I319)
|
| 967 | Født 12. maj eller 12. marts 1837 - MEN kan IKKE Finde hendes dåb i Blegind kirkebog, så hun er måske døbt i et andet sogn eller præsten har glemt at føre hende ind! | Basse, Maren Christensen (I1883)
|
| 968 | Født 1694 (beregnet), fordi der ikke er KB.. Bejstrup bekræftes af at der er 2 slægtninge, Niels og Peder Jørgensen, som optræder som dåbs vidner ved nogle af Alberts børn | Lunde, Albert Jørgensen (I2638)
|
| 969 | Født i Bjergby i Sejerslev, søn af murermester Jens B.P. | Pedersen, Ove Back (I248)
|
| 970 | Født i Skibsted syd for Ålborg, efternavnet kommer heraf. | Poulsen-Skibsted, Jørgen (I1397)
|
| 971 | Født på gården Møllehave. Arne var den yngste i børneflokken og blev forkælet af sine storesøstre, som han også så op til. Han blev undervist hjemme af sin mor ligesom sine søskende. Blev konfirmeret på Mors i Frimenighedskirken. Derefter var han ved landbruget i nogle år, inden han blev optaget på lærerseminariet i Jelling, hvor han i 1951 tog lærereksamen. Blev gift med Kamma Johanne Pedersen, der også var læreruddannet. Parret var ansat ved skolerne: Slebsager skole,Fåborg ved Varde, Nr. Lintrup Skole, Iglsø Skole og Stenderup Skole. I ægteskabet blev der født 5 børn: Stig 1953, Else 1954, Hanne og Lars 1961 og Dorte 1963. Da Stenderup Skole blev nedlagt i 1984 gik Arne Kjeldbjerg på pension, og brugte tiden bl.a. til at forbedre huset og haven på den nedlagte landbrugsejendom Holleskovgård, som var blevet købt i 1972. I 1986 flyttede Arne og Kamma til Holsted. Arne Kjeldbjerg døde kun 64 år gammel af en blodprop i hjertet. Arne Kjeldbjerg har skrevet sine erindringer: "Strejflys over mit liv og min samtid". Nekrolog i Jyske Vestkysten 27. juli 1988: Arne Kjeldbjerg, Holsted, død 64 år. Den sidste førstelærer i Stenderup, Arne Kjeldbjerg, Østergade 25, Holsted, er pludselig død 64 år gammel. - Efter de mange års travle lærergerning nød Arne Kjeldbjerg sammen med sin hustru Kamma, pensionisttilværelsen i Holsted. Han havde besluttet sig til at skynde sig langsomt og nyde at have god tid. Han ville leve i nuet og tage den ene dag med den anden. Han stillede sig positivt over for den nye situation, da Stenderup Skole blev nedlagt i 1984, og glædede sig bl.a. til at nedskrive sine erindringer. Og at skrive om sin egen tid - til glæde for børn og børnebørn. - Arne Kjeldbjerg førte i "samme gode stil og ånd" den lille landsbyskole i Holsted kommunes sydvestlige del videre efter navnkundige skolefolk som H. M. Løbner, Hans Ebbesen og Ejnar Ebbesen. Han var en varm og ihærdig fortaler for den lille skole med store muligheder for individuel hjælp til den enkelte elev. Derfor var førstelærerembedet ved den femklassede skole som skræddersyet til ham. - Der var tæt kontakt mellem skole og hjem i Stenderup, et nærmiljø med fællesskab, tryghed og åbenhed. - Arne Kjeldbjerg var fra Sejerslev på Mors. Han dimitterede i 1951 fra Jelling seminarium, og blev gift samme år med Kamma, der også er læreruddannet. Samtidig fik han sit første lærerjob, nemlig ved Slebsager skole i Vestjylland. Efter tre år blev det til jobbet som skoleleder ved Nr. Lintrup skole få kilometer nord for Holsted. Fem år senere valgte Arne Kjeldbjerg at prøve lærer-lykken i Iglsø skole ved Stoholm. Men for 21 år siden vendte han tilbage til det vestjyske, sammen med familien, der nu efterhånden var blevet til en familie på syv, og fik ansættelse ved Stenderup Skole. - Efter i alt 33 år på "skolebænken" var det en populær og afholdt skoleleder, der blev taget afsked med i Stenderup, da skolens eksistens i 1984 ikke længere stod til at redde. En epoke var slut. Ægteparret flyttede fra Holleskovgård i 1986 til det nyerhvervede hus i Holsted og tog fat på en ny epoke. Begge havde længe været indstillet på, at stoppe lærergerningen som 60-årige. En ny drøm skulle opleves i Holsted - med varm kontakt til Stenderup. | Kjeldbjerg, Arne Jakobsen (I1)
|
| 972 | Fået ovenstående navn på en e-mail fra Olav d. 19-10-2005. E-mail fra Kristian Hald d. 22-4-2016 = Andre oplysninger: Peder Chr. Jensen kommer til Gullerup d.09-04-1842. Der boede fra ca. 1815/1820 til ca. 1834 i Gullerup på matr. nr. 2 en gårdejer der hed Bertel Jensen. Han havde en datter ved navn Ane Bertelsdatter, som blev gift d. 05-06 1842, med hans tjenestekarl, som var Peder Chr. Jensen (Vestergård). De købte da gården af Bertel Jensen. Parret får et dødfødt barn d. 30-04 1843 (og Ane dør sandsynligvis i barselssengen?) Peder Chr. Jensen bliver gift igen d. 13-10 1843 med Zidsel Marie Mikkelsdatter, en datter fra Kjeldbjerggård. Peder Chr. Jensen solgte en del jord fra, bl.a. matr. nr. 2.b som ligger helt op til Kjeldbjerggård. Peder Chr. Jensen boede på matr. 2.a til han flyttede fra sognet og boede til sidst i Skallerup. Lidt om matrikel nr. i Gullerup: Matr. nr. 1 Skolen i Gullerup matr. nr. 3 Niels Pedersen Ringgårds gård "Storumgård" matr. nr. 4 "Kjeldbjerggård" - men så er der matr. nr. 2, som ligge tæt ved skellet til Flade (Heltoften nr. 63) - se ovenfor i teksten om Peder Chr. Jensen. | Vestergaard, Peder Christian Jensen (I594)
|
| 973 | Gift 18/10-1793 med Bodil Poulsdatter. Kilde: www.cslarsen.dk Slægtsbogen som er forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Christen Christensen [Søndergaard] (1760-1846)I Sundby Kirkebog staar der under 1760: »Christen Christensens Hustru Zidsel Pedersdatter fødte et Drengebarn af 20. Septbr., som Dom. 16 p. Trin. ved Daaben blev kaldet Christen. Fadderne var Else Pedersdatter, Ingeborre Andersdatter, Tøger Pedersen, Christian Tøjstrup, Jørgen Pedersen«. Af disse Faddere er Else Pedersdatter, Tøger Pedersen og Jørgen Pedersen Søskende til den nydøbtes Moder, og Christen Tøjstrup er gift med hendes Faster, Anna Josephsdatter (1677-1753). Ved en Auktion, der afholdtes d. 28.11.1792, købte Christen Gaarden »Søndergaard« i Øster Jølby, og blev som Ejer af denne, den første, der førte Slægtsnavnet Søndergaard, og er paa denne Maade Slægtens Stamfader. I Auktionsprotokollerne for Morsø Herreder 1777-1805, Folio 136-38, findes Auktionsforretningen omtalt. Folio 168 staar der følgende: »Christen Christensen af Faartoft, som Køber af Hans Søndergaards Gaard i Ø. Jølby ved den derover holdte Auktion d. 28.11.1792, haver til mig som Incassator betalt Kjøbesummen1550 Rd., og Incassations Sallarie a 1 proCt., 15 Rd. 3 Mark, ialt 1565 Rd. 3 Mark. For Kjøbe Summen og bemeldte Incassations Sallarium herved quitteres, saa at Skødet kan bemeldte Christen Christensens Søn Christen Christensen af Sundby behagel. af De Hr. Auktions Directeurs meddeles. Nykøbing, d. 15.4.1793. I. Wøidemann«»I følge min Forbeholdenhed ved Auctionen d. 28. November f. A. over Syndergaard i Øster Jølby, tilstaaes herved, at mit da gjorte Bud var i Commission for Christen Christensen Kielde af Sundby, til hvem Auctions Skiøde paa bemeldte Gaard udstedes. I. Wandborg. Frøslefgaard, d. 15.6.1793.« ------- "Øster Jøby Sogn og By. Gaard Nr.1. Gammelt Hartkorn 27 Tdr. 4 Sk. nyt Hartkorn 12 Tdr. 0 Skp. i Fdk. i Alb. Ejer Doctor Benzons Arfvinger. Fæster: Jens Nielsen". I Afskriften fra 1708-20 staar der: »Ejer Etatsraad Benzon. Fæster Jens Nielsen, nu Jens Sørensen, Sognefoged.« I den sidste Afskrift nævnes som Ejer Etatsraad Benzon i København, og som Fæster Hans Pedersen.Gaarden maa senere være kommen under Kronen, for d. 4.5.1751 skøder denne Gaarden til Sidsel Lauridsdatter, salig Hans Pedersens Enke, som saa d. 8.12.1764 skøder den til sin Svigersøn Jens Jepsen. Hans Søn, Hans Jensen, faar den tilskødet d. 18.6.1785, og lader den, som allerede nævnt, bortsælge ved Auktion d. 28.11.1792. Siden da har »Søndergaard« været i Slægtens Eje, men den er siden udstykket nogle Gange, og herom giver Matrikul Arkivet følgende Oplysninger: Ved Matrikulsboniteringen 1817 staar Christen Christensen Søndergaard som Ejer af Matr. Nr.6 af Ø. Jølby. Da Matriklen traadte i Kraft d. 1.1.1844, stod Ejendommen anført saaedes: Matr. nr.6 gml. Hartkorn 12-0-0-0 nyt Hartkorn 9-4-1-0 = 1652400 o? Alen. 1849 er dette Matr. Nr. p. G. af, at et Areal overføres til Matr. Nr.3 smstds. (hvorved Spredelodden overføres til Matr. Nr.3, hvorunder denne rettelig hører) forandret saaledes, Matr. Nr.6 nyt Hartkorn 9-3-2-2 = 1634540 ¤ Ale n. Aar 1851 udstykkes Matr. 6 saaledes: Matr. Nr.6 a: C. Søndergaard = 6-2-1-1 953400 ¤ Al. Matr. Nr 6 b: (ingen Køber anført) = 3-1-1-1 644700 ¤ Al. Aar 1881: Matr. Nr. 6 a: J. Christensen Søndergaard =3-7-3-2¾ = 680360 ¤ Al. Matr. Nr. 6 c: Samme = 2-2-1-1¼ = 317140 ¤ Al. Aar 1901: Matr. Nr. 6 a: J. Chr. Søndergaard 3-6-3-0¼ = 635460 ¤ Al. Matr. Nr. 6 d: 0. Sejerslev Hansen 0-1-0-2½ = 44900 ¤ Al. Aar 1904: Matr. Nr. 6 b: Dorthea Søndergaard = 3-0-0-1 = 631900 ? Al. Matr. Nr. 6 e: P. Nielsen= 0-1-1-0 = 35260 ? Alt Efter at Christen i sommeren 1793 havde overtaget sit fremtidige Hjem, giftede han sig d. 18.10.1793 med Bodil Poulsdatter [Søndergaard], der var født i Øster Solbjerg d. 9.6.1767 som Datter af Poul Jensen [Søndergaard] (født i Hesselbjerg ca. 1725 og død i Solbjerg d. 2.5.1799) og Hustru Ane Larsdatter (født i Solbjerg d. 2.2.1736 og død smstds. 18.1.1789). Poul Jensen Søndergaard var fra »Søndergaard« i Hesselbjerg (Sejerslev Sogn), Søn af Jens Pedersen Søndergaard, der havde Kvægpest 1748 og er død mellem 1750 og 60 (Kirkebogen for Sejerslev begynder først 1760). Jens havde ogsaa en ældre Søn, Anders Jensen S., der mellem 1746-18 faar Børn i Nykøbing. Bodils Forældre ejede Moderens Fødegaard i Solbjerg. Om denne Gaard fortælles i Caspar Schades Beskrivelse af øen Mors (Aalborg 1811):»Som Reliqui fra denne eller maaske fra en ældre Fejdetid, bevares hos Selvejer-Gaardmand Laurids Poulsen i Solbjerg en gammel Pallask, som er gaaet fra Mand til Mand der i Gaarden, tillige med følgende Fortælling. En Dag kom en Svensker i samme Gaard for at plyndre; kun en aldrende Kvinde var tilstede, som, idet den fremmede er i Færd med at ransage en Kiste, bemægtige sig hans Pallask og dermed kløvede hans Hoved. Den samme Pallask blev i Aaret 1801 fremdraget, for i paakommende Tilfælde at gøre Tjeneste i en Veterans Haand imod en da truende Fjende.« Om Begivenheden fortælles lidt mere udførligt i »Sejer Leth og Hustrus Slægtsbog«, der fortæller: »I denne Gaard udspilledes et Drama, som Traditionen har bevaret i over 300 Aar. Det var vist i Trediveaarskrigens Dage, at der kom en fjendtlig Ryttertrop til Solbjerg. Anføreren tog ind i denne Gaard, hvor en gammel Kone og hendes Sønnesøn var ene hjemme. Da den fremmede havde faaet at drikke og spise, vilde han have fat i Gaardens Sølvtøj; den gamle Kone viste ham da en stor Kiste (en »Ark«); da Soldaten bøjede sig dybt ned i Kisten, greb den gamle det svære Laag og huggede det med de store Laasehager ned i Ryggen paa ham og dræbte ham saaledes. Efter en anden Beretning jog hun ogsaa hans Pallask ind i Siden paa ham. Hun satte sig da op paa Kisten for at holde ham, til hendes Søn kom hjem. Rytterens Pallask opbevaredes i Gaarden, til man i 1908 ved Tørvegravning neden for Gaarden fandt Skeletterne af en Mand og en Hund. Traditionen fortalte nemlig, at den fjendtlige Soldat havde stukket Gaardens Hund ned. De to Kranier og Pallasken kom da til Museet i Nykøbing, hvor det hele er at se. «Den gamle Kone er da formentlig Stammoder til Bodil Søndergaard, hvis mødrene Slægt i en lang Række at Generationer havde boet i Gaarden, som i la Cours: Danske Gaarde kaldes »Skindtofte« (Matr. Nr. 7 a m. f.). Bodils Oldefader hed Claus Larsen (død mellem 1705-19), hendes Morfader Lars Clausen (1692-1761) og hendes Mormor Anna Poulsdatter (1708-1752). Sidstnævnte var fra »Torupgaard«, Datter at Poul Jensen (ca. 1665-1734. barnefødt i Ejerslev) og Hustru Sidsel Poulsdatter (ca. 1667-1745). Claus Larsens Hustru var efter P. Feltenborgs Formodning Datter af en tidligere Fæster Peder Michelsen, der nævnes i Gaarden hi. a. 1664, 1671 og 1688. »Claus Larsens Enke«, hvis Navn ikke er fundet, døde d. 6.2.1733, 67 Aar gammel. Claus Larsen og Hustru havde mindst 6 Børn, født i Tiden 1692-1705. Bodils Fader var som nævnt født i Hesselbjerg; han giftede sig ind i Gaarden, der indtil 1787 var Fæstegaard under »Højris«. Poul Søndergaard faar 23.4.1774 et nyt Fæstebrev paa Gaarden af Amtmand Hauch i Thisted, som da ejede »Højris«. Fæstet bliver nu Livsfæste, og Poul skal i Landgilde og Arbejdspenge betale 8 Rigsdaler aarligt i Stedet for de forhen svarte Afgifter. Desuden faar han og Arvinger Indløsningsret til Selveje af Gaarden for 200 Rigsdaler. D. 8.6.1787 faar saa Poul Skøde paa Gaarden for de 200 Rgdl. Amtmand Hauch er nu i Viborg. | Christensen, Christen (I480)
|
| 974 | Gift 19. marts 1880 med Peder Toft Christensen. | Familie: Peter Toft Christensen / Else Jacobsen (F69)
|
| 975 | Gift d. 14-02-1757 med Ane Larsdatter. Folketællingen i 1787 viser at flg. var i husstanden.: Poul Søndergaard, 63 , Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer, - Ane Lausdatter, 52 , Gift, madmoder, - Laus Poulsen, 23 , Ugift, barn, - Bodil Poulsdatter, 21 , Ugift, barn, - Kierste n Poulsdatter, 18 , Ugift, barn, - Karen Poulsdatter, 15 , Ugift, barn, - Maren Lausdatter, 11 , -, barn, - Zidsel Poulsdatter, 25 , Gift, datter, - Zidsel Christensdatter, 5 , -, børne børn, - Ane Andersdatter,2 , -, børne børn. | Søndergaard, Poul Jensen (I488)
|
| 976 | Gift d. 31-03-1758 med Zidsel Pedersdatter Kilde: www.cslarsen.dk Slægtsbogen som er forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Christen Christensen [Søndergaard] (1760-1846)I Sundby Kirkebog staar der under 1760: »Christen Christensens Hustru Zidsel Pedersdatter fødte et Drengebarn af 20. Septbr., som Dom. 16 p. Trin. ved Daaben blev kaldet Christen. Fadderne var Else Pedersdatter, Ingeborre Andersdatter, Tøger Pedersen, Christian Tøjstrup, Jørgen Pedersen«. Af disse Faddere er Else Pedersdatter, Tøger Pedersen og Jørgen Pedersen Søskende til den nydøbtes Moder, og Christen Tøjstrup er gift med hendes Faster, Anna Josephsdatter (1677-1753). Ved en Auktion, der afholdtes d. 28.11.1792, købte Christen Gaarden »Søndergaard« i Øster Jølby, og blev som Ejer af denne, den første, der førte Slægtsnavnet Søndergaard, og er paa denne Maade Slægtens Stamfader. I Auktionsprotokollerne for Morsø Herreder 1777-1805, Folio 136-38, findes Auktionsforretningen omtalt. Folio 168 staar der følgende: »Christen Christensen af Faartoft, som Køber af Hans Søndergaards Gaard i Ø. Jølby ved den derover holdte Auktion d. 28.11.1792, haver til mig som Incassator betalt Kjøbesummen1550 Rd., og Incassations Sallarie a 1 proCt., 15 Rd. 3 Mark, ialt 1565 Rd. 3 Mark. For Kjøbe Summen og bemeldte Incassations Sallarium herved quitteres, saa at Skødet kan bemeldte Christen Christensens Søn Christen Christensen af Sundby be hagel. af De HHHer. Auktions Directeurs meddeles. Nykøbing, d. 15.4.1793. I. Wøidemann«»I følge min Forbeholdenhed ved Auctionen d. 28. November f. A. over Syndergaard i Øster Jølby, tilstaaes herved, at mit da gjorte Bud var i Commission for Christen Christensen Kielde af Sundby, til hvem Auctions Skiøde paa bemeldte Gaard udstedes. I. Wandborg. Frøslefgaard, d. 15.6.1793.« ------- "Øster Jøby Sogn og By. Gaard Nr.1. Gammelt Hartkorn 27 Tdr. 4 Sk. nyt Hartkorn 12 Tdr. 0 Skp. i Fdk. i Alb. Ejer Doctor Benzons Arfvinger. Fæster: Jens Nielsen". I Afskriften fra 1708-20 staar der: »Ejer Etatsraad Benzon. Fæster Jens Nielsen, nu Jens Sørensen, Sognefoged.« I den sidste Afskrift nævnes som Ejer Etatsraad Benzon i København, og som Fæster Hans Pedersen.Gaarden maa senere være kommen under Kronen, for d. 4.5.1751 skøder denne Gaarden til Sidsel Lanridsdatter, salig Hans Pedersens Enke, som saa d. 8.12.1764 skøder den til sin Svigersøn Jens Jepsen. Hans Søn, Hans Jensen, faar den tilskødet d. 18.6.1785, og lader den, som allerede nævnt, bortsælge ved Auktion d. 28.11.1792. Siden da har »Søndergaard« været i Slægtens Eje, men den er siden udstykket nogle Gange, og herom giver Matrikul Arkivet følgende Oplysninger: Ved Matrikulsboniteringen 1817 staar Christen Christensen Søndergaard som Ejer af Matr. Nr.6 af Ø. Jølby. Da Matriklen traadte i Kraft d. 1.1.1844, stod Ejendommen anført saaedes: Matr. nr.6 gml. Hartkorn 12-0-0-0 nyt Hartkorn 9-4-1-0 = 1652400 o? Alen. 1849 er dette Matr. Nr. p. G. af, at et Areal overføres til Matr. Nr.3 smstds. (hvorved Spredelodden overføres til Matr. Nr.3, hvorunder denne rettelig hører) forandret saaledes, Matr. Nr.6 nyt Hartkorn 9-3-2-2 = 1634540 ¤ Ale n. Aar 1851 udstykkes Matr. 6 saaledes: Matr. Nr.6 a: C. Søndergaard = 6-2-1-1 953400 ¤ Al. Matr. Nr 6 b: (ingen Køber anført) = 3-1-1-1 644700 ¤ Al. Aar 1881: Matr. Nr. 6 a: J. Christensen Søndergaard =3-7-3-2¾ = 680360 ¤ Al. Matr. Nr. 6 c: Samme = 2-2-1-1¼ = 317140 ¤ Al. Aar 1901: Matr. Nr. 6 a: J. Chr. Søndergaard 3-6-3-0¼ = 635460 ¤ Al. Matr. Nr. 6 d: 0. Sejerslev Hansen 0-1-0-2½ = 44900 ¤ Al. Aar 1904: Matr. Nr. 6 b: Dorthea Søndergaard = 3-0-0-1 = 631900 ? Al. Matr. Nr. 6 e: P. Nielsen= 0-1-1-0 = 35260 ? Alt Efter at Christen i sommeren 1793 havde overtaget sit fremtidige Hjem, giftede han sig d. 18.10.1793 med Bodil Poulsdatter [Søndergaard], der var født i Øster Solbjerg d. 9.6.1767 som Datter af Poul Jensen [Søndergaard] (født i Hesselbjerg ca. 1725 og død i Solbjerg d. 2.5.1799) og Hustru Ane Larsdatter (født i Solbjerg d. 2.2.1736 og død smstds. 18.1.1789). Poul Jensen Søndergaard var fra »Søndergaard« i Hesselbjerg (Sejerslev Sogn), Søn af Jens Pedersen Søndergaard, der havde Kvægpest 1748 og er død mellem 1750 og 60 (Kirkebogen for Sejerslev begynder først 1760). Jens havde ogsaa en ældre Søn, Anders Jensen S., der mellem 1746-18 faar Børn i Nykøbing. Bodils Forældre ejede Moderens Fødegaard i Solbjerg. Om denne Gaard fortælles i Caspar Schades Beskrivelse af øen Mors (Aalborg 1811):»Som Reliqui fra denne eller maaske fra en ældre Fejdetid, bevares hos Selvejer-Gaardmand Laurids Poulsen i Solbjerg en gammel Pallask, som er gaaet fra Mand til Mand der i Gaarden, tillige med følgende Fortælling. En Dag kom en Svensker i samme Gaard for at plyndre; kun en aldrende Kvinde var tilstede, som, idet den fremmede er i Færd med at ransage en Kiste, bemægtige sig hans Pallask og dermed kløvede hans Hoved. Den samme Pallask blev i Aaret 1801 fremdraget, for i paakommende Tilfælde at gøre Tjeneste i en Veterans Haand imod en da truende Fjende.« Om Begivenheden fortælles lidt mere udførligt i »Sejer Leth og Hustrus Slægtsbog«, der fortæller:»I denne Gaard udspilledes et Drama, som Traditionen har bevaret i over 300 Aar. Det var vist i Trediveaarskrigens Dage, at der kom en fjendtlig Ryttertrop til Solbjerg. Anføreren tog ind i denne Gaard, hvor en gammel Kone og hendes Sønnesøn var ene hjemme. Da den fremmede havde faaet at drikke og spise, vilde han have fat i Gaardens Sølvtøj; den gamle Kone viste ham da en stor Kiste (en »Ark«); da Soldaten bøjede sig dybt ned i Kisten, greb den gamle det svære Laag og huggede det med de store Laasehager ned i Ryggen paa ham og dræbte ham saaledes. Efter en anden Beretning jog hun ogsaa hans Pallask ind i Siden paa ham. Hun satte sig da op paa Kisten for at holde ham, til hendes Søn kom hjem. Rytterens Pallask opbevaredes i Gaarden, til man i 1908 ved Tørvegravning neden for Gaarden fandt Skeletterne af en Mand og en Hund. Traditionen fortalte nemlig, at den fjendtlige Soldat havde stukket Gaardens Hund ned. De to Kranier og Pallasken kom da til Museet i Nykøbing, hvor det hele er at se. «Den gamle Kone er da formentlig Stammoder til Bodil Søndergaard, hvis mødrene Slægt i en lang Række at Generationer havde boet i Gaarden, som i la Cours: Danske Gaarde kaldes »Skindtofte« (Matr. Nr. 7 a m. f.). Bodils Oldefader hed Claus Larsen (død mellem 1705-19), hendes Morfader Lars Clausen (1692-1761) og hendes Mormor Anna Poulsdatter (1708-1752). Sidstnævnte var fra »Torupgaard«, Datter at Poul Jensen (ca. 1665-1734. barnefødt i Ejerslev) og Hustru Sidsel Poulsdatter (ca. 1667-1745). Claus Larsens Hustru var efter P. Feltenborgs Formodning Datter af en tidligere Fæster Peder Michelsen, der nævnes i Gaarden hi. a. 1664, 1671 og 1688. »Claus Larsens Enke«, hvis Navn ikke er fundet, døde d. 6.2.1733, 67 Aar gammel. Claus Larsen og Hustru havde mindst 6 Børn, født i Tiden 1692-1705. Bodils Fader var som nævnt født i Hesselbjerg; han giftede sig ind i Gaarden, der indtil 1787 var Fæstegaard under »Højris«. Poul Søndergaard faar 23.4.1774 et nyt Fæstebrev paa Gaarden af Amtmand Hauch i Thisted, som da ejede »Højris«. Fæstet bliver nu Livsfæste, og Poul skal i Landgilde og Arbejdspenge betale 8 Rigsdaler aarligt i Stedet for de forhen svarte Afgifter. Desuden faar han og Arvinger Indløsningsret til Selveje af Gaarden for 200 Rigsdaler. D. 8.6.1787 faar saa Poul Skøde paa Gaarden for de 200 Rgdl. Amtmand Hauch er nu i Viborg. | Christensen, Christen (I482)
|
| 977 | Gift i USA, Brooklyn N.Y. (Var Elisabeth's 2. mand.) ? Bor i 60'erne i Kbh. | Dorf, Alfred Th. (I282)
|
| 978 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, R. (I312)
|
| 979 | Gift med Bodil, se s.bog s.49 | Christensen, Leo Tanderup (I311)
|
| 980 | Gift med gdr. P. Foged Jensen, Bjergby, ingen børn (Side 52) | Lynggård, Kirstine (I250)
|
| 981 | Gift med gdr. P. Kr. Jensen, Bjergby, ingen børn (Slægts bogen side 52) | Jensen, Povl Foged (I380)
|
| 982 | Gift med Henning Mejlhede - blev separeret i 1960. Se s.bog side 49 | Eva (I308)
|
| 983 | Gift med Karen Magrethe Pedersen, f. 22.10.1906 | Familie: Jacob Nathanael Kjeldberg Jacobsen / Karen Magrethe Pedersen (F74)
|
| 984 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Krog, Hans Aage (I307)
|
| 985 | Gift med Mariane Nielsen Hornstrup (f. 1825 - d. 1915) | Familie: Niels Poulsen Nørgård / Mariane Nielsen Hornstrup (F111)
|
| 986 | Gudforældre: Christen Andersen og Else Lauritsdatter (kone), Peder Poulsen og Anne Christensdatter Christen Laurits Kroghsdatter, Peder Krogh, Christen Nørregaard. Iflg. e-mail fra Olav d. 19-10-05 blev Mikkel Jakobsen gift med Else Christensdatter i 1813 i Sejerslev, født 1788 i Sejerslev, død 16 maj 1824 i Gullerup. . Kirkebogen for Bjergby viser også følgende: Else Christensdatter, gaardmand Michel Jacobsens Hustru af Gullerup er død d. 11. maj og begravet d. 16 maj 35 Aar. Altså født i 1787 -88. Kirkebogen viser også at hun har født en dødfødt Pige d. 3/5 -1824 , altså 8 dage før hun døde. Det er derfor sandsynligt, at hun er død som følge af barselfeber. . I Morsø Herreders Skifteprotokol (B.35 c - 253) findes pag. 299 et skifte, hvoraf skal anføres følgende: aar 1824, d. 17 Juni blev skifteforvalteren Cancellie Assesor By og Herredsfoged Rummelhof, foretaget et skifte efter afgangene Else Christensdatter i Gullerup. Enkemand Michel Jacobsen samt de umyndige Børns' Værge, Peder Christensen og boets creditor Christen Christensen (fra Faartoft) som alle efter Tilsigelse mødte på herredsfodens Kontor. Vidnerne Falsen og Krossing var tilstede. Den afholdte Registrerings og Vurderingsforretning fandt de tilstedeværende dem godt tilfreds med og bliver altså boets Indtægt efter samme beregnet til 1616 Rd. 8sk. Herefter følger en række gældsposter, der i alt beløber sig til 523Rd. 2Mk. 12Sk. Til børnene blev der efter at faderens arv var fradraget: Jacob 217 Rd. 3Sk. Marie 108 Rd. 3Mk. 1½Sk. Maren 108 Rd. 3Mk. 1½Sk. | Christensdatter (1.), Else (I21)
|
| 987 | Gudforældre: Jens Kjeldgaard, Niels Lynggaard, Peder Jensen Møller, Villads Møller, Kjeld Jensen. 19. dec. 1796 Lødderup Kirke, Lødderup, Morsø Nørre, Thisted, Denmark http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=166480&side=47 - h/side nr. 18 | Lynggaard, Stine Andersdatter (I1946)
|
| 988 | Gutav Anker-Møller, der er født d. 11. okt. 1893, blev seminarist fra Ranum 1916. Han var et par vintre knyttet til Hejls og Skibelund efterskoler. I vinteren 1918-19 var han elev på Askov højskole og tog derefter del i højskolelærernes kursus samme sted. Vinteren 1920-21 var han elev på menighedsskolen i Liselund. Tillige tog han undervisning hos præsterne Clausen-Bagge, Ringkøbing, Thyge Thygesen, Træden, og hos broderen Kristian Anker-Møller, Torsted. Et par år var Gustav Anker-Møller lærer ved Fasterholt friskole, og i to år var han lærer på Uldum højskole. Han blev gift med Kamma Møller, datter af forfatteren Møller-Græsdal, der i en årrække var lærer i Løgsted ved Løgstør. I 1924 blev Gustav Anker-Møller bedt om at indtræde som menighedens præst i Klim. G. A.-M. var da højskolelærer i Uldum. Han sagde efter nogen betænkelighed ja og var de næste ca. 30 år præst i Klim frimenighed. - De første 5 år indtil sin død i 1929 virkede Søren A.-M. som hjælper for sin søn. | Anker-Møller, Gustav (I2744)
|
| 989 | Gaardejer "Lyngholm" i Hørdum senere husmand i Bedsted | Larsen, Josef Søndergaard (I500)
|
| 990 | Gaardejer "Storumgaard" i Gullerup | Ringgaard, Kristen Pedersen (I641)
|
| 991 | Gaardejer "Tinghøjgård" i Bjergby | Thomsen, Søren Christensen (I2420)
|
| 992 | Gårdejer af Sundbygård | Jensen, Jens (I2408)
|
| 993 | Gårdejer Blegind "Engaarden" | Basse, Marius Michael Nielsen (I2352)
|
| 994 | Gaardejer i Gundtoft, - husmand i Flarup, - gaardskarl hos købmanden i Ydby Christen Jensen Født: 16. jan. 1842 Døde: 4. april 1933 (91 år gammel) I: Hurup Thy, Denmark Gudmoder ved hans barnedaab var tjenestepigen Bodil Christensdatter af Ørndrup, og faddere var gaardmand Peder Høllede, Gaardmand Niels Klausen, Færgemand Niels Bøgh, Avlskarl Christian Søndergaard, alle af Nees. Som ung var han kun ganske kort tid borte fra hjemmet i Nees. Efter krigen i 1864 aftjente han sin værnepligt; han var, sagde han selv paa sine gamle dage, kun 16 dage for ung, ellers var han maaske kommen med i krigen. I april 1871 ægtede han Anne Marie Sørensen, De nygifte købte sig en ejendom paa 2 td.hartkorn i Grundtoft Thy. Mens han boede der, var han en kort tid medlem af sogneraadet. Anne marie døde 1.1.1880 og d.19.10.1882 giftede han sig pany, denne gang med Else Jensen. I 1890 afstod han gaarden og købte sig et husmandssted i Flarup ved Ydby, som han først afhændede 1927. Medens han boede her passede han en sommer cirkus Miehes ejendom, medens cirkusfamilien var paa turne. Siden var han i mange aar gaardskarl i en købmandsforretning i Ydby, hvor han ogsaa lavede malt; hans første chef her var købmand Hanche, der lærte ham at gøre malt; senere skiftede forretningen indehaver mange gange, idet købmændene Hestbech, Tøttrup, Olkjær, Vestergaard og Andersen afløste hinanden, men Christen fulgte med i det nye regime. Under den sidstnævnte købmand blev maltgøreriet nedlagt. Ved Christens 88 aars fødselsdag bragte "Thisted Amts Avis" hans billede og en omtale af ham. Bladet skrev bl.a.: "Christen Søndergaard har altid været en særdeles dygtig og stræbsom mand, trofast og paalidelig i al sin gerning, og den gamle hædersmand er endnu fuldstændig aandsfrisk, selv om hans hørelse har tabt sig noget, og kan færdes ude blandt folk, og han har saaledes i de senere aar kunnet gøre rejser baade til Esbjerg og Hannæs for at besøge sin familie der. Hustruen Else døde 24.6.1900 (ligesom hans første hustru af tuberkulose). Sine sidste aar tilbragte han hos sønnen Josef og siden hos datteren Johanne, hvor han døde d.4.4.1933 i den høje alder af 91 aar. | Jensen, Christen (I498)
|
| 995 | Gårdejer Mårbjerggård Skallerup på Mors fra 1919-1928. Derefter inspektør og i 1942 overinsp. forforsikringsselskabet Hafnia i Hjørring. Niels Mejlhede havde dårligt hjerte og fik antageligt et hjerteslag ved overanstrengelse under en cykeltur fra Løkken til Hjørring. Han blev kun 47 år gammel. Side 50 i Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, nekrolog fra Vendsyssels Tidende d. 4/7-1942, Hjørring : Overinspektør Mejlhede fundet død. Han havde dårligt hjerte og har antageligt overanstrengt sig under en cykeltur. Overinspektør ved Forsikringsselskabet Hafnia Niels Mejlhede Sørensen, Fredensvej 7, blev i nat ved 1 tiden fundet liggende død ved siden af sin cykel på landevejen ved Tovbro mellem Løkken og Hjørring. Han blev kun 47 år gammel.Det var Kristoffer Kristensen Sejlstrup Mark, som ved 1 tiden kom cyklende fra Løkken nord på, der fandt Overinspektør Mejlhede. Han lå midt på vejen, og han har antagelig ligget i nogen tid, da han var helt kold. Kristensen, der straks var klar over at den bevidstløse cyklist var død, fik vækket folkene i et hus lige ved siden af landevejen, og man fik straks alarmeret Falcks Redningskorps, som kørte den forulykkede til Centralsygehusets Kapel, og her foretages der i dag ligsyn. Overinspektør Mejlhede,der var en stor og kraftig mand, har i de senere år haft svagt hjerte, og han har antagelig overanstrengt sig under cykelturen. Han havde været i Løkken og var på tilbagevejen da ulykken skete.Den afdøde var født på Mors. For tretten år siden kom han til Hjørring som inspektør for landdistrikterne. Han var en meget dygtig og energisk forsikringsmand med en sjælden evne til at omgås folk, og hans arbejde blev påskønnet af forsikringsselskabet, idet han den 1. januar i år blev forfremmet til overinspektør for hele Vendsyssel. Overinspektør Mejlhede helligede sig sit arbejde og blandede sig ikke i det offentlige liv, selvom det også havde hans interesse. Han havde en meget stor bekendtskabskreds og var velset overalt. Han var reel i alle henseender, flink og elskværdig og havde en stor portion af det særlige jyske lune.For den efterladte familie betyder Mejlhedes død et hårdt slag. I ægteskabet er der 8 børn, hvoraf den yngste kun er et par år gammelt. I går morges rejste fru Mejlhede sammen med nogle af børnene til Mors for at holde ferie, og det var også meningen at Mejlhede efter nogen tid efter skulle have hentet dem. I stedet har familien i dag modtaget det tunge budskab om mandens og faderens død. Navnet Mejlhede stammer fra en lille hede i Han Herred mellem Vendsyssel og Thy, hvor der boede 4 familier for 200 år siden (omkring sidst i 1790) | Sørensen, Niels Mejlhede (I229)
|
| 996 | Gårdejer og sognefoged i Blegind | Familie: Hans Christensen Basse / Karen Johanne Sørensdatter Leth (F624)
|
| 997 | Gårdejer og sognefoged i Blegind | Basse, Hans Christensen (I1911)
|
| 998 | Gårdmand i Blegind | Sørensen, Thomas (I2353)
|
| 999 | Han besøgte Kolds højskole, og Morten Eskesen fortæller i den tidligere omtalte artikel i "folkebladet fylla" for 1875, at han ved sit besøg paa Mors mødte alle tre "Kræn Søndergaard", nemlig bedstefader, fader og søn, alle havde samme navn, nemlig Christen Christensen Søndergaard. Christen og Else havde først en gaard i Frøslev, men byttede i 1893 denne med "Østergaard" i Dragstrup, som saaledes atter kom i slægtens eje. "Østergaard havde da et areal paa 47½ tdr.land og et hartkorn paa 2,75 tdr. Christen var kirkeværge, taxationsmand i Thisted Amts Brandassuranceforening m.m. | Christensen Søndergaard, Christen (I2133)
|
| 1000 | Han er døbt Christen, selvom der flere steder står Kristen. | Basse, Christen Jensen (I1623)
|
