Match 801 til 850 fra 1,556
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 801 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Laurids Ringgaard der er Amtsraardmedlem, overtog "Storumgaard" efter faderen. Der er ingen børn i Ægteskabet, men der er Adoptivbørnene: Mogens og Birthe | Ringgaard, Laurits (I666)
|
| 802 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Laurits Andersen udvandrede (ligesom sin bror Jens) til U.S.A i 1923, hvor han nu (i 1949) bor i Chicago. | Andersen, Laurits (I2200)
|
| 803 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Mads er gårdejer i Tøving, hvor han driver "Nygaard" | Blaabjerg, Mads (I2100)
|
| 804 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Marie Anersen blev d. 19.2.1925 gift med Kristian Møller, der er født i Gullerup som Søn af Husmand Kristen Møller. De bor i Bjergby, hvor han er Hønseriejer og Sølvrævefarmer. Han har været Formand for Sygekassen siden 1937, Regnskabsfører for Bjergby Brugsforretning fra 1928, ligesom han er Revisor for Alsted-Bjergby Kommune og Bjergby Sparekasse. Deres ejendom hedder "Morsø sølvrævefarm". | Andersen, Marie (I2201)
|
| 805 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Nicoline (kaldet Line) blev d. 7.11.1893 viet til Anders Kristen Andersen, der var født i Bjergby som Søn af Jens Bak Andersen. De boede i "Vandgaard" i Sundby. Han har været Formand for Sundby Brugsforening i over 30 Aar, i Bestyrelsen for Solbjerg-Sundby Sparekasse i over 20 Aar m.m. Line døde i 1906 og Anders giftede sig igen i 1907 med Ane Margrethe Jørgensen. Med hende fik han Børnene: Svend, Asger, Botille og Jørgen. | Lynggaard, Nicoline Cecilie Larsen (I1923)
|
| 806 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Niels Hansen var Søn af Smed Hans Nielsen og Sidsel Jensdatter Hangaard, og var født d. 3.11.1844 i Tøving og døde d. 21.7.1930. Han var af den i Kap.28 omtalte Balleslægt og kunne saaledes føre sin Slægt tilbage til 1665. I ca. 1837 sluttede Niels Hansens Forældre sig til den unge Kr. Kolds Vennekreds. Kold holdt kristelig Forsamling i "Hangaard" i Tøving, man mindes endnu en Samtale som Hans Nielsen fik med Kold en Dag, de mødtes hos Christen Madsen i Bjergby, hvor Nielsen var kommet for at smede, men Jernet blev koldt og Samtalen varm, saa der blev ikke smedet den Eftermiddag. Niels sluttede sig lige fra sin Ungdom til den grundtvigske Bevægelse og han var i mange Aar (fra 1900 til 1927) Formand for Morsø Frimenighed. Han var i det hele taget en dygtig og foretagsom mand, der blev meget anvendt i offentlige Anliggender og i Foreninger. Han var Sognefoged, Sogneraadsformand, Amtsraadsmedlem, Skatteraadsfortmand og Landvæsenskommissær foruden at han sad i et Utal af Foreningsbestyrelser. Ved brylluppet med Ane Søndergaard Larsdatter i 1871 fik Ane overdraget mormoderens Gaard "Østergaard" i Tøving. Niels Hansen købte siden en Gaard i Karby og igen senere den større "Kringholm" sammesteds (13 Td. Hartkorn). | Hansen, Niels (I2091)
|
| 807 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Peder Andreas Pedersen er plejesøn af Poul Kr. Jensen. Andreas overtog "Burhøjgaard" i 1924. | Pedersen, Peder Andreas (I382)
|
| 808 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Peder Mortensen Larsen Lynggaard fødtes i Bjergby. Han blev gift med Sidsel Søndergaard, so var Datter af Jens Søndergård Gaardmand i "Østergaard" Ø. Jølby | Larsen Lynggaard, Peder Mortensen (I2193)
|
| 809 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Peder Ringgaard overtog Gaarden "Armvanggaard" i Varde Landsogn d. 1.2.1914. Han var Medlem af og Kasserer for Varde Landsogns Sogneraad, i Skolekommission og i Menighedsraad samt i Anelsmejeriets Bestyrelse. Endvidere i Bestyrelsen for Sydvestjyllands Fællesledelse af Kvægavlsforeninger. | Ringgaard, Peder (I664)
|
| 810 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Petrine (kaldt Trine) blev gift med Anders Nielsen, Søn af Husmand Niels Nielsen, Erslev. Parret ejede "Kærskovgaard" i Snerrild pr. Odder, som Anders endnu driver i 1949. Ægteskabet var barnløst. | Lynggaard, Petrine Larsen (I1921)
|
| 811 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Realeksamen, Korrespondenteksamen i Tysk og Engelsk, efter et par Aars Ophold i Tyskland og England. Ansat som Korrespondent i København, hvor hun bor (i 1949) | Buck-Hansen, Ruth (I2174)
|
| 812 | Fra Slægtsbogen Ane Christensdatter(født på Søndergård) og hendes efterkommere forfattet af Jens Chr. Søndergaard og udgivet i 1949 fortæller: Signe Anker-Møller er født i Klim som Datter af Frimenighedspræst Søren Anker-Møller og Hustru Marie f. Lund. Denne sidste en var Datter af den kendte Frimenighedspræst Rasmus Lund paa Mors. Frimenigheden paa Mors var som bekendt den første rigtige Frimenighed i Danmark, eller i alt Fald den første der dannedes uden økonomisk Støtte fra nogen Side. Menigheden havde i den første Tid især Vanskelighed med Vielserne inden for Kredsen. Løsningen paa Vanskelighederne kom, da Marie d. 21.9.1886 skulle giftes med Anker-Møller. Redaktør Henrik Fog fortæller herom: Rasmus Lund tog til Nykøbing og talte med Øvrigheden, By- og Herredsfoged Riise. Denne var ved at gaa ud af sit gode Skind, da han skulle til at vi en Præst til en Præstedatter. Han havde aldrig udført borgelig Vielse eller tænkt Muligheden af at komme til at udføre en saadan. Men Lund forklarede ham paa sin jævne og rolige Maade hele Sagen og Fremgangsmaaden, og Herredsfogeden blev nu meget venlig. Marie Lund udmeldte sig af Folkekirken og Vielsen kunne saa lovligt finde Sted. Derefter kirkeligt viedes de i "Ansgarkirken". I Ægteskabet er der ingen børn, men der er Adoptivbørnene: Mogens og Birthe. | Anker-Møller, Signe (I667)
|
| 813 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 196. Anders Chr. Bovbjerg f. 18/10 1878, død 18/9 1953. Søn af gdr. Peder Larsen Bovbjerg og hustru, Fårtoftgård, Mors. Ved giftermålet fik de en mindre gård, der blev bygget på den østre del af Fårtoftgårds jord, som i øvrigt grænsede til den gård, som ved forrige generation var skilt fra til Peder Larsen Bovbjergs bror Lars Larsen Bovbjerg. En bror til Anders Chr. Bovbjerg, Kristen Bovbjerg fik fødegården Fårtoftgård i forpagtning. Han havde været nogle år i Amerika, ligesom sin kone og da de efter nogle års forløb hellere ville søge til U.S.A. igen, fik Anders Chr. og Ane fødegården, hvorfra i øvrigt er udskilt et stykke jord til sønnen Asger. Anders Chr. var som landmand særlig interesseret i korthornskvæget og var formand for denne gruppe af kvægavlsforeningen. | Bovbjerg, Anders Christian (I87)
|
| 814 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 196. Ane Kjeldbjerg f. 10/12 1884, død 26/6 1964, gift i 1904 med sit næstsøskendebarn Anders Chr. Bovbjerg f. 18/10 1878, død 18/9 1953. Søn af gdr. Peder Larsen Bovbjerg og hustru, Fårtoftgård, Mors. Ved giftermålet fik de en mindre gård, der blev bygget på den østre del af Fårtoftgårds jord, som i øvrigt grænsede til den gård, som ved forrige generation var skilt fra til Peder Larsen Bovbjergs bror Lars Larsen Bovbjerg. En bror til Anders Chr. Bovbjerg, Kristen Bovbjerg fik fødegården Fårtoftgård i forpagtning. Han havde været nogle år i Amerika, ligesom sin kone og da de efter nogle års forløb hellere ville søge til U.S.A. igen, fik Anders Chr. og Ane fødegården, hvorfra i øvrigt er udskilt et stykke jord til sønnen Asger. Anders Chr. var som landmand særlig interesseret i korthornskvæget og var formand for denne gruppe af kvægavlsforeningen. Efter sin mands død har Ane afstået gården til sin ugifte søn Jens, og hun boede forsat på gården og kunne med glæde modtage sine børn og børnebørn, og i de sidste år af sin levetid også oldebørn, i det gamle hjem. | Kjeldbjerg, Ane (I47)
|
| 815 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, E.M. (I110)
|
| 816 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 Gift med Ove Bak Pedersen landmand i Bjergby f. i Sejerslev, søn af murermester Jens Bak Pedersen. | Kjeldbjerg, Kirsten Marie (I247)
|
| 817 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 Jakob Nathanael Kjeldberg Jakobsen f. 17/6 1896, gift d. 30/6 1928 med Karen Margrethe Pedersen f. 22/10 1906. Jakob Nathanael gik til søs og tog styrmandseksamen. Efter giftermålet landgang og efter diverse forskelligt jobs, ansat som pedel ved Vordingborg seminarium. Parret fik en datter: Elly | Jacobsen, Jacob Nathanael Kjeldberg (I263)
|
| 818 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 med senere tillæg af oplysninger fra familien. Kirsten Mejlhede Sørensen f. 31/12 1925 i Gullerup. Uddannet sygeplejerske, med speciale i børnepsykiatri og hun arbejdede i mange år med psykotiske og autistiske børn. Gift i 1954 med keramiker Hans Aage Krog, fenrik ved radiotjenesten Værløse. Kilde: https://chapter.dk/ Kirsten debuterede som forfatter i 1981 og har skrevet en række børne- og ungdomsbøger og har udgivet flere noveller. Den viden, Kirsten har fået igennem sit arbejde som sygeplejerske, kan mærkes i hendes bøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn. I 1990 fik Kirsten Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris for romanen ”Sommeren er ikke forbi”. I 2000 modtog hun Skriverprisen for sit forfatterskab og for ungdomsbogen ”Al den løgn”. I mange år arbejdede Kirsten med keramisk billedkunst i eget værksted, og hun har på forskellige kommuneskoler undervist børn i keramik. Der er 4 børn i ægteskabet. Kirsten Mejlhede Krogh var mor til 4, mormor til 5, farmor til 4 og oldemor til 10. | Sørensen, Kirsten Mejlhede (I234)
|
| 819 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 og 1972. Elisabeth Anne Kjeldberg Jakobsen f. 5/2 1890, død i juli 1971. Tog musikundervisning. Gift i 1912 med Niels Jul f. 1884. Seminarielærer. Senere forstander på Vordingborg seminarium. Døde på en foredragsrejse i U.S.A. i 1948. I første ægteskab var følgende børn: Åse, Mogens og Kirsten Elisabeth blev gift 2. gang med en dansk præst i U.S.A., Brooklyn N. York, Alfred Th. Dorf. Bor i København. Død i 1962. Sammen med Alfred Dorf fik Elisabeth en datter: Kirsten Dorf. | Jacobsen, Elisabeth Anne Kjeldberg (I262)
|
| 820 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 og 1972. Mogens Jul f. 3.9-1914. Cand. Polyt. Forstander for fiskeridirektoratets laboratorium. Som direktør for et slagteri virksomhed i Roskilde, modtog han i 1968 en opfordring fra FN. World Heals, om at organiserer en verdensorganisation til fordeling af proteinholdig føde, særlig med hensyn til ulandene og med bopæl i New York. Han opgav dette i 1971, da FN. Ikke havde sørget for økonomisk dækning. Er nu lærer, som docent ved Landbohøjskolen. Han blev gift med Anne Mae Singer f. i New Orleans USA. d. 5/2 1930. Parret har 3 børn, den ene hedder Eric Jul, de to andre er ikke oplyst. | Jul, Mogens (I281)
|
| 821 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, E. (I237)
|
| 822 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 og brev fra Astrids ældste søn Niels. Astrid Sørensen blev født på Mors, men da hun var syv år flyttede familien til Hjørring. Efter 7 års skolegang, kun som 13-årig, var hun tjenestepige på landet, først nær Århus, hos sin morbror Ingvard hvor hun passede børneflokken der, samt hjalp Karoline med husholdningen, - senere på Mors, og i Vendsyssel (hun blev 3-sprogelig: morsingbomål, rigsdansk, og endda også vendelbomål). Overalt blev hun betragtet som en imponerende dygtig pige. Da Astrids far Niels Mejlhede i 1942 pludseligt døde, var hun 21 år, den ældste i søskendeflokken, og var nu tjenestepige hos ingeniør Lilholdt i Hjørring, mens hun ventede på at hendes kæreste Regner, fandt en gård, så de kunne blive gift. Niels Mejlhede syntes ellers at de skulle vente med at købe gård og gifte sig indtil stabile tider efter krigen. Men nu købte Regner Nørre Skovgård i Tranget ved Tårs, ved at hans mange brødre samt hans mor kautionerede. Således kunne de to blive gift i slutningen af 1942. Men det blev ikke til noget sædvanligt bryllup fra brudens hjem *. Astrid og Regner tog toget fra Tranget station, Sæbybanen, til kirken i Hjørring. Her mødte Regners mor Kirsten op, samt Astrids søster Kirsten. Efter vielsen i Sankt Catharinæ Kirke gik de en lille tur sammen i Hjørring, inden de tog toget tilbage til gården igen. Senere købte de Sdr. Hvidegård, pr. Hjørring I øvrigt var både Astrid og Regner meget dygtige i deres situation, både fagligt og kulturelt. * Grundet de kaotiske forhold i hjemmet efter Niels Mejlhedes tragiske død. | Sørensen, Astrid (I230)
|
| 823 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 og tillæg i 1972. Poul Skovgård født i København. Uddannet ved landvæsen. I 1961 forpagter på Junghovedgård pr. Præstø, tillige ejer af Nakkegård og forpagter af en tredje gård. Gift d. 6/2 1943 med Inge Fabrisius f. 25/2 1917 død d. 16/5 1960, hun var datter af forpagter Fabrisius, Nysø. Inge blev angrebet af en kronisk og uhelbredelig sygdom, som medførte en efterhånden mere og mere udbredt lammelse og hun døde i 1960. Der er 4 børn i Poul og Inges ægteskab: Jens, Birgitte, Lise og Margrethe. I maj 1961 giftede Poul Skovgård sig med Karen Elsing f. i 1936. Datter af Autoforhandler Elsing, Holstebro. Poul fik en hjertelidelse og døde pludselig i 1966. | Skovgård, Poul (I1227)
|
| 824 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 samt få oplysninger fra Poul Kjeldbjerg Poul Kjeldbjerg født på gården Højvang d. 25/7 1932. Udlært gartner og som sådan arbejdede han et års tid i U.S.A. Har i 1960-61 oprettet et gartneri med et betydeligt drivhusanlæg (især tomater) på en indkøbt naboejendom til fødegården. Gartneriet lukkede efter nogle år og Poul arbejdede derefter i gartnerier forskellige steder i landet. Gift med Birthe Villadsen. I Mange år boede de i Pindstrup på Djursland hvor Poul nød at gå og arbejde i sin "parklignende" have. I 2018 flyttede parret på plejecenter i Års, Nordjylland tæt på datteren Tine. Deres tre døtre er Susanne, Helle og Tine. | Kjeldbjerg, Poul (I113)
|
| 825 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 23: Else Jakobsen voksede op og blev en meget smuk pige. Som ung pige led hun samme skæbne som sin stedmoder, at blive påtvunget en halvgammel og tilmed meget grim enkemand, nemlig lærer Søndergård i Flade. Hun måtte give slip på sin kæreste Søren Peter Madsen fra Gullerup og drog ind som ”lærermadame” i Flade skole. I 1849 da Else var 8 år døde hendes moder og Else kom i pleje hos sine bedsteforældre i Klitgård. I 1863 døde hendes morfar efter forinden at have tilskødet gården til sin søn, som blev gift. Mormoderen kom da efter skik på aftægt og Else blev hjemme og plejede hende. Da mormoderen døde i 1867 har Else dels haft udsigten til at blive, som et slags tyende i Klitgård eller blive optaget i hjemmet i Kjeldbjerggård hos sin syge far og stedmoder Ane Poulsdatter. Vi ved ikke, om det har været vanskeligheden ved at træffe et sådan valg, eller om hun har været udsat for et pres ved at vælge en tredje udvej, da hun samme år kastede sig i favnen på lærer Mads Chr. Søndergård, Flade, som var enkemand med to sønner, men i hvert fald vides det, at hun derved gav afkald på den unge Søren Peter Madsen, hvis far havde et lille landbrug i Gullerup. Søren Peter sørgede over, at han var blevet forsmået, og da det en af de første dage efter var markedsdag i Nykøbing, drog han derud og søgte at slukke sin sorg i kaffepuncher og sang gennem gaderne en vise hvori det bl.a. hed:Hun fangede griller alt ud i panden, men jeg nu trøster mig med en anden! Else drog altså ind i Flade skole som lærermadame hos den lidet kønne og meget gerrige degn, men her holdt også degnens moder til, og hun var om muligt mere gerrig end sønnen. Mellem måltiderne og om aftenen blev spisekammerdøren låst, så den unge kone ikke kunne komme derind, og var degneparret inviteret ud til gilde om aftenen, måtte der intet spises den dag og spisekammerdøren var aflåst. Da denne gerrige og ondskabsfulde svigermor var død, fik Else det noget bedre, men fra moderen havde hun fået tuberkulosesmitten, som under dette sulteliv brød ud, så det varede ikke længe før hun døde i 1874 af tuberkulose, barnløs efter seks års ægteskab. | Jakobsen, Else (I25)
|
| 826 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 74. Ane Kirstine Jakobsen var den næstyngste i børneflokken. Hun var en rask lille pige, nærmest meget livlig af væsen. Hun var lille af vækst og lidt rundrygget Som de fleste af søskendeflokken var hun dygtig i skolen, ja, det kan vist indskydes, at mange indenfor denne generation i familien og de hermed sammengifte familier i det hele taget, synes at have været blandt de forreste i den tid. I skolen sad børnene i den rækkefølge, nr. 1 var Kirsten Marie Ringgård (gift med Poul Jakobsen) og nr. 2 Inger Katrine Jakobsen (gift med Peder Rasmussen), nr. 3 Trine Lynggård, d. af Lars Lynggård og som nr. 4 Ane Kirstine Jakobsen. Ane Kirstine blev, af dem som har kendt hende, benævnt som en herlig lille pige, altid i godt humør og venlig og mild mod alle, hun var derfor ikke blot vellidt af kammerater, men også af tjenestefolkene. Som ung pige kom hun på Vallekilde Højskole, og havde derefter en tid plads hos en Dame (vist i Svinninge) som havde en slags "Hjem" for et eller andet. Derefter kom hun til sin søster Trine, der nu var gift og boede på Brændeskov Mejeri. Her var som Mejerist en Sjællænder ved navn Hans Peter Hansen, og disse to fandt således hinanden. Deres bryllup blev holdt i Brændeskov i stedet for på Kjeldbjerggård. Hans Peter drev derefter for egen regning et mejeri i Rørvig. Ane Kirstine blev syg, da hun var 45, og det var meningen, hun skulle indlægges på hospital i København og opereres, men hun afgik imidlertid ved døden i 1905. I Ane Kirstine og Hans Peters ægteskab var følgende 4 børn: Jakob, Johannes, Agnes og Else Margrethe. . | Jakobsen, Ane Kirstine (I35)
|
| 827 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 74. Hans Peter Hansen var sjællænder og mejerist på Brændeskov Mejeri hvor Ane Kirstine hjalp til hos sin søster Trine, Disse to fandt således hinanden. Deres bryllup blev holdt i Brændeskov i stedet for Kjeldbjerggård. Hans Peter drev derefter for egen regning et mejeri i Rørvig. Ane Kirstine døde i en ung alder og Hans Peter Hansen giftede sig 2. gang med Marie Bonde, og fik to børn: Svend Bonde Hansen og Hans Bonde Hansen. Hans Peter Hansen var født d. 19/9 1862 og døde d. 17/19 1953. Som det ses af datoerne blev H. P. Hansen over 90 år og må have været rask og rørig til det sidste. Efter sin 90 års dag skrev han flydende og med flot skrift til Maria Becker, Svendborg. | Hansen, Hans Peter (I272)
|
| 828 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, A.M. (I1460)
|
| 829 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, K. (I1459)
|
| 830 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 75, og oplysning i 2020 fra Johannes' søn Steen. Else Margrethe Hansen f. 20-02-1900 hun blev gift med Thomas Fritjof Olsson som var gartner. Hans far Anders Olsson emigrerede til Danmark fra Sverige. Thomas døde i 1941. Efter Thomas' død flyttede Else Margrethe, med sine to børn Johannes og Lisbet, sammen med en skomager i Rørvig – i første omgang som husholderske. | Hansen, Else Magrethe (I276)
|
| 831 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 75. Agnes Hansen f. 20-12-1895 og død 24-05-1948 hun blev gift med gdr. Steffen Jørgensen f. 14/08-1898 i Hønsnap i Sdr. Jylland. Boede derefter på Gedehøjgård pr. Vig. Der blev født 4 børn i ægteskabet: Svend, Knud, Karen og Anna. | Hansen, Agnes (I275)
|
| 832 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, A.K.C. (I1456)
|
| 833 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 75. Jakob Hansen blev d. 01-12-1919 gift med Olga Marie Jensen f. d. 13-03-1895. Jakob havde lært mejeri- og landvæsen og var en tid mejeriejer og havde senere en kaseinfabrik i Svebølle, Rudsvedby (Kasein er et osteprodukt, der blev fremstillet af skummetmælk og solgt til den tekniske industri især i Tyskland). Jakob var politisk interesseret og opstillet som folketingskandidat for det Radikale Venstre. Jakob og Olga fik en datter: Bodil Hansen f. 03-01-1921 der blev gift 08-06-1945 med Poul William Lindhardt f. i Kbh. | Hansen, Jakob (I273)
|
| 834 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 75. Johannes Hansen, Cand. Jur. Tildelt universitets guldmedalje. I tilslutning til de fine resultater og omtalen heraf, blev han af etatsråd Andersen Ø.K. opfordret til en samtale med ham og der tilbudt stilling. Men Johannes forlod efter eget ønske denne store virksomhed efter et års forløb. Den disciplin og herskertone som fandtes passede ikke den frisindede unge mand. Han blev derfor sekretær og senere kontorchef i industrirådet. Efter udsagn fra dem der kendte ham, var han en stor begavelse med selvstændig og i nogle retninger særpræget personlighed. Var i sin daglige optræden og påklædning mere af bohemen end typen på kontorchefen med det korrekte væsen, påklædning o.l. men meget agtet og afholdt af industriens mænd. Han var gift med Yvette Chaplin som var fra Paris. I ægteskabet var der en datter: Anne Kirstine Chaplin Hansen | Hansen, Johannes (I274)
|
| 835 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, K. (I1458)
|
| 836 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olsen, L. (I1471)
|
| 837 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, S. (I1457)
|
| 838 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962 side 76. Anna Jakobsen f. 20/12 1864, død 28/2 1934. Hun var lille af vækst, lidt rundrygget, men med et pænt ansigt, livlig af væsen og intelligent, hvilken også gjorde sig gældende i skolen. Hun blev på Kjeldbjerggård, til hun var 16 - 17 år, da hun havde en tjeneste et halvt år. Hun var senere på Mellerup Højskole. Hun kom da i tanke om at ville lære noget, og det blev Fotografering. Hun installerede sig først i Thisted, men det var kun kort tid. Før den tid var hun et års tid hos sin søster Stine gift med Kr. Lynggård fra Bjergby, men som først boede i Bjørndrup. Der var hun ved at være forlovet med en friskolelærer N. Lank i Tødsø, men det gik over styr. Der var nok også et par andre, særlig en ung karl (Søren Kusk fra Bjergby), som tjente hos Kr. Ringgård. Hun har sagt til mor, at når det ikke blev ham, brød hun sig ikke om at blive gift. Hendes bror Poul rådede hende fra at blive gift med Søren Kusk, idet han ikke mente Søren var solid nok. Hun blev en ret typisk ugift, selverhvervende kvinde og med de ideer om kvindens ligeret m.m. emanciperet (frigjort) efter tidens ideer. Hun havde kortklippet hår, som hun i de yngre år krøllede. Var lidenskabelig cigarryger. Fra Thisted flyttede hun til Ollerup, hvor hun slog sig ned ved Højskolen, og blev derved bosat nær ved Trine i Brændeskov. De sidste år boede hun i Svendborg, hvor hun døde 74 år gammel. Hun tog altid med glæde mod Morsingboer ikke blot af familien, men var i øvrigt kritisk af naturen og ikke mindst mod Morsingboerne og familien der, men hun tålte ikke at andre kritiserede dem. . | Jakobsen, Anna Dusine (I36)
|
| 839 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, se side 64. Margrethe Toft f. 22/12 1894 og død i 1962. Gift med Kr. Søndergård, M. Jølby. Ægteskabet var barnløst. Allerede i trediverne blev Margrethe syg og det viste sig at være en sindslidelse, så hun kom til behandling på statshospitalet i Viborg. Man anså efterhånden lidelsen for uhelbredelig og hun blev på hospitalet som fast patient. I de seneste år fremkom der imidlertid så mange midler af forbavsende virkning og Margrethe blev behandlet. Om det alene var behandlingen eller om organismens egen kamp mod sygdommen også havde virket netop ved samme tid er ukendt, men i hvert fald syntes sygdommen i 1957-58 at være overstået, så hun om julen selv kunne rejse til Mors og besøge sin familie. Imidlertid rejste hun tilbage til hospitalet i Viborg, som hun efter mange års ophold nærmest syntes var hendes hjem, men her døde hun efter et par års forløb. | Toft, Magrethe (I270)
|
| 840 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 10 Peder Mortensen kom fra Fredsø til gården Klitgård i 1805, som bestyrer for enken Kirsten Marie Johansdatter og Klitgård var hendes fødegård, idet hendes fader hed Johan Christensen og moderen Maren Pedersdatter. Da Kirsten Marie giftede sig med bestyreren i 1806 var hun 27 år og hun døde i 1810 uden at efterlade sig levende børn. Året efter giftede Peder Mortensen sig med Karen Andersdatter Lynggård, Lødderup fra gården Lynggård. Derfra stammer navnet Lynggård, som i flere led kædes ind i Kjeldbjerggård slægten. Peder og Karen fik fire børen, en af dem var Inger Kirstine Pedersdatter som blev Jakob Mikkelsen fra Kjeldbjerggård's første kone. I Slægtsbogen side 23 står der, at Inger Kirstines barn Else var kun 8 år, da hendes mor døde, og Else kom så i pleje hos sine bedsteforældre i Klitgård, og var der så længe hendes bedsteforældre var levende. Peder Mortensen havde tilskødet Klitgård til sin søn Lars Lynggård Endvidere skriver Johannes Kjeldbjerg i Slægtsbogen: For slægtsforholdenes skyld skal anføres, at en søn fra Klitgård var Lars Lynggaard Pedersen i Bjergby (fader til bl.a. Kristen Lynggaard) En anden søn var Morten Andreas, under hvilket navn han blev kendt over hele Mors. Væsentligst for den formue han samlede. Morten Andreas var gift med en datter fra Overgaard i Fårtoft. Det sagdes, at hun drak sig ihjel, men det sagdes i øvrigt om flere af de Fårtoftkoner på den tid, at de drak. Der var rigdom i Klitgaard, men der var også sygdom, det var tuberkulose, eller tæring, som sygdommen også kaldtes. Det var på den tid, og for resten endnu i de næste par generationer, en hærgende sygdom, der var særlig stærk udbredt i Limfjordsegnene. Man må jo huske på det fuldstændige ukendskab til sygdommens natur og de uhygiejniske forhold man levede under. Der var først og fremmest de usunde alkovesenge og skikken, at der altid skulle sove mindst to i hver seng. Det var ikke blot søskende, der sov sammen, men sønnerne som i seng med karlene og døtrene med pigerne. Endvidere spiste man jo alle af samme fad og drak af samme krus. Helt op i 1900-tallet kunne man se hele familie uddø af tuberkulose. Alle de børn, som nævnte Morten Andreas fik, døde af tuberkulose, men selv blev han over 80 år gammel. 03-11-05 Web side http://www.geocities.com/hyllebusk/slaegt.html#lynggaard skriver at: Peder Mortensen; Gårdejer Sundby; 1775 - 05 FEB 1863; Lødderup, Mors, Thisted Amt | Mortensen, Klitgård, Peder (I256)
|
| 841 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jacobsen, E. (I285)
|
| 842 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dorf, K. (I283)
|
| 843 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61 tillæg Kirsten Toft var den som fik mest skolegang og bor nu i Minneapolis, hvor hendes mand Peter Thomsen er præst i den forhenværende danske kirke St. Peders, en ny smuk kirke og en god menighed. De har to børn, Peter Dan 16 år, som klarer sig fint akademisk. Han ser frem til den tid, da han kan fortsætte sin uddannelse på et godt college. Han har lige taget kørekort og sidder stolt bag rattet af den ny, lille Chevrolet. Kathy Marie 9 år, gav sidste søndag piano koncert sammen med 13 andre elever hos musiklærerinden. Begge er ivrige sportsmennesker. (Oplyst ca. i 1962) | Toft, Kirsten Dissing (I1303)
|
| 844 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61 tillæg Kresten Toft gift med Marietta bor i St. Paol. Han er tømmer og gør mest indendørs arbejde. Har et hyggeligt hjem, der bærer præg af at manden er dygtig i sit fag. De har to børn, 1. Rodnesy Albert, som går på universitetet og 2. Linda, tre år yngre, 16 år. Begge klarer de sig godt i skolen og er dygtige skøjteløbere og dyrker al slags sport. Linda blev valgt (en stor ære) som en af de unge piger, der er model for forskellige slags "teen age" tøj i byens største magasin. (Oplyst ca. i 1962) | Toft, Kristen Dissing (I1291)
|
| 845 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61 tillæg Peder Toft gift og soldat i den amerikanske hær bl.a. Også i V. Tyskland, efter krigen skilt som mange andre soldater v. hjemkomsten. Men blev så gift igen, med Clara, som døde af et hjerteslag for et år siden og efterlod ham med tre børn. De bor helt ude i Californien. Børnene er Daniel 12 år, Mae 8 år, og Lonnie 6 år. Foruden to ældre som er gift. Kathrine som er lærerinde og gift m. en dansk amerikaner, som studerer til præst på Luther seminarium og Sharon der er gift med en amerikaner i "onkel Sam tjeneste" (militær). Har en lille pige. Peder selv fungerer også som tømrer og klare sig godt økonomisk. Han har et stort hus, der består af tre lejligheder. Han og børnene bebor den ene lejlighed og en anden familie har en lejlighed gratis mod at passe børnene. Til sikkerhed for børnene har Peder en stor livsforsikring. Vi er trygge ved det, da Peder ellers har været af en impulsiv karakter hvilken også har præget hans liv. (oplyst i ca. 1962) | Toft, Peder (I1293)
|
| 846 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61. Anna Toft f. 6/11 1884 død 18/6 1974. Var ved husvæsen og havde flere pladser som husbestyrerinde. Senere forretning med "Fransk vask og strygning" i Ø. Jølby. I en årrække som genbo til forældrene så hun kunne hjælpe dem og efter faderens død i huset hos sin mor, som hun plejede til det sidste. | Toft, Anna (I267)
|
| 847 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61. Else Toft er den, der har haft det mest besværlig herovre, muligt fordi hun var 16 år ved ankomsten og straks måtte ud og arbejde uden at have fået lejlighed til at gå i skole og få udviklet de ellers gode evner. De sidste mange år har hun arbejdet som praktisk sygeplejerske på forskellige hospitaler, et arbejde hun fandt stor glæde og tilfredsstillelse ved, men for tre år siden fik hun en alvorlig rygskade ved at løfte på de tunge patienter. Hun bliver muligvis ikke mere i stand til at genoptage sit arbejde. For 7 år siden indgik hun i et kort ægteskab som resulterede i, at hun har en lille pige, Mona Kathrine som er 6 år. Else ejer en 4 lejligheds ejendom og udlejer de tre (oplyst i ca. 1962). | Toft, Else (I1290)
|
| 848 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61. Hjalmar Toft gift med Mary (fra England). Hjalmar er også tømrer og har bygget sig et dejligt hjem nær broderen Krestens. De har det godt på alle måder. Pigerne viser sig dygtige til tegning og maling. Parret har fem børn: Jennifer, Susan, Sandra, David og Mary Jane. (Oplyst i ca. 1962) Beskæftigelse: arkitekt, Lærer | Toft, Hjalmar Jacob (I1307)
|
| 849 | Fra Slægtsbogen Skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61. Hun var den største og kraftigst byggede af pigerne, hvilket dog ikke siger, at hun var stor eller grov af bygning. Hun blev aldrig fyldig, som f. eks. Stine eller Tine. Else sad en tid som nr. 2 i skolen, måske fordi hun ikke havde nemhed for regning. Hun var ret stille af væsen, det var som om hun som følge af forholdene i hjemmet (se foran) blev noget tidlig gammel. Hun var som barn sjælden rigtig med til at lege og fare omkring, som sine jævnaldrende. Hun gik til præst i Skarum, da præstegården for Alsted- Bjergby kommune lå der. Det var en spadseretur på over en mil og hun var derfor i den tid hos sin halvsøster (som også hed Else), som var gift med lærer Søndergård i Flade (Se herom tidligere). Som ung pige kom hun på Testrup højskole. Derefter var hun et halvt år i Silstrup, Thy på Østergård, hvor en datter fra Nørgård i Skjoldborg var indgiftet. Hun skulle sætte sig ind i mejerigerningen, da hendes bror Poul havde begyndt at drive ” Vandmejeri” i Kjeldbjerggård. Hun skiftede også et halvt år med sin søster Stine, der som nævnt var i pleje hos mosteren i Sundby. Hun blev så forlovet med Peder Toft Christensen fra Solbjerg. Han og hans bror Kr. Hangård (gift med en søster til Kr. Lynggård) var interesserede i datidens sport og var selv stærke og smidige. Forlovelsen med P. Toft var i øvrigt nær gået over styr da han engang havde været til marked i Nykøbing, hvor han havde prøvet at være ” stærk mand” i et slagsmål med en anden karl. Else syntes ikke om denne optræden og ville hæve forlovelsen, men Peder måtte så love bod og bedring. De nåede da også at holde guldbryllup. Elses bryllup stod i Kjeldbjerggård d. 19/3 1880. De boede først i en mindre gård i Bjergby, men købte præstevangen i Solbjerg ved vejen til Fårtoft og byggede her en gård. Efter en snes års forløb flyttede de til en mindre gård i Erslev (ved kridtgraven). Senere flyttede de til et husmandssted i M. Jølby, da den ældste søn Jakob blev gift og fik gården i Erslev. Ved enhver forandring kunne P. T. altid fremdrage de lyse sider, ja i det hele taget havde han en evne til at få øje på forhold, som kun de færreste lagde mærke til og sætte problemerne under debat. Da de flyttede til Erslev sagde han det var dejligt at have så let og behagelig jord i modsætning til Solbjerg og at man nu kunne klare bedriften med et par lette russerheste, i stedet for de tunge jyder. I M. Jølby købte han en lille mælketur på sine gamle dage. Han sagde da til mig: De sundeste hverv der findes, det er vel nok at være mælkekusk og dyrlæge, så skal man ud i al slags vejr, hver dag. Else var en dygtig og sparsommelig kone, men der skulle laves god mad til fremmede og når der skulle være gilde. P. Toft var ikke meget diplomatisk, heller ikke i hjemmet. Engang da Else lå i Barselssengen, og der var besøgende, som skulle spise og P. T. sad som vært ved bordet, råbte han ud til pigerne i køkkenet, hvad det skulle betyde, at brødet var skåret så tyndt. Kunne der være noget brysk i hans væsen, så syntes vi børn altid godt om ham, da han nok skulle finde på at tale om noget der havde vor interesse. Else havde ikke letheden til at tilpasse sig og finde de lyseste sider frem, således som manden, men hvorvidt han også havde det i det daglige i hjemmet er måske ikke sikkert. Hun havde noget nervøst over sit væsen og kunne vist også til tider få ligesom lidt mindreværdskomplekser. Hvis det f. eks.var sådan, at hun syntes, det var noget længe siden en eller anden havde besøgt dem, kunne hun godt komme med en bemærkning om, at de nok ikke regnede dem længere. Det havde måske også betydning, at det økonomisk gik tilbage for dem, skønt de faktisk havde været ret velhavende fra begyndelsen, efter den tids forhold. Skylden var dog ikke, at nogen af dem udviste ødselhed i nogen retning. Man kan vist med ret sige, at det omvendte gjorde sig gældende. Det tog vist også på nerverne, at flere af børnene rejste til Amerika, og det, at en datter Margrethe som uhelbredelig sindssyg blev indlagt i Viborg. Blev efter de nye behandlingsmetoder så vidt helbredt, at hun blev forsøgsvis udskrevet i 1951, og tog hjem til Mors, men manden og hun var efter årene nærmest fremmed for hinanden og hun rejste tilbage til Viborg, hvor hun på hospitalet blev en del beskæftiget, men hun døde dog et par år efter (se senere). Et par børn var også døde som små. Som nævnt nåede de at holde Guldbryllup, skønt Peder Toft i de sidste år fik Åreforkalkning og en Hjertelidelse, hvorfor de solgte huset i M. Jølby og købte et lille hus i Ø. Jølby. Da han fik konstateret hjertelidelsen, forbød lægen i Ø. Jølby ham at ryge eller at skrå tobak, samt at drikke kaffe. Nogle dage efter udstedelsen af dette forbud kom Peder Toft en tidlig morgen kørende til Ø. Jølby og holdt ind til mig (Johannes Kjeldbjerg). Han ville op til lægen igen, da han ville spørge ham, om han havde tænkt på, om det ikke kunne være uheldigt at unddrage organismen den gift, som den havde været vænnet til i 56 år. Da han kom tilbage fra konsultationen, råbte han til mig på afstand: Har du nogensinde hørt en doktor garantere noget. Det gjorde Jens Lund, for han sagde, han ville garantere, der ikke skete noget galt ved at holde op med Tobak og kaffe, men jeg snakkede nu ikke om, at jeg tog min morgenkaffe hver dag. Inden der var gået et år, havde Peder Toft snadden i brug igen så den sjælden var kold. Han levede endnu syv- otte år. Peder Toft fik til sidst koldbrand i en fod og gennemgik en operation, der bevarede blodomløbet og dermed foden. Han døde, da han var over 80 år gammel. Else fik kræft i halsen, da hun var over 70 og gennemgik en svær operation, som foretoges af overlæge Nordentoft, Nykøbing. Behandlingen gennemførtes så godt, at hun blev helt rask og døde først, da hun var 86 år gammel. De ligger begravet i Frimenighedens Kirkegård i Ø. Jølby. . | Jacobsen, Else (I33)
|
| 850 | Fra Slægtsbogen skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 61. Jakob Toft f. 9/11 1882. Gift med Kathrine Dissing f. i 1882, i U.S.A. hvortil de udvandrede efter i landbrugets krise tider at have solgt deres landejendom i tyverne. Børnene fulgte med. Under rejsen som blev meget hård døde de to mindste børn. Jakob søgte som landmand ind til landbrugsarbejdet og farming ved forpagtning el. ejendom, men også i Amerika gik de ind i en landbrugskrise som ikke var mindre hård end hjemme i Danmark. Men de tabte dog ikke modet og Kathrine skrev engang imellem breve hjem til Morsø Folkeblad. De fem børn har vist frisk mod og tilpasset sig de amerikanske forhold. 1 1963 lever Jakob Toft på et alderdomshjem Danebo, hvor han får god pleje og kosten er af det bedste. D. 9. nov. 1963 fyldte han 81 og fejrede dagen hos Kirsten og familie. Hans helbred er så godt, som det kan ventes efter alderen, særlig i betragtning af, at han for et år siden havde et lettere slagtilfælde. Hans hobby ud over sin talrige familie er at udskære og male forskellige fugle og fisk i træ. Han har fået mange præmier herfor ved Minn. State Fair (dyrskue). Oplysningerne om Peder Toft og hans børn og børnebørn stammer fra Kirsten Dorf, som har besøgt Elisabeth Jul Dorf (døbt Elisabeth Anne Kjeldberg Jakobsen ID 262) i U.S.A. og Kirsten, slutter med at fortælle at familien Toft ofte kommer sammen til familiefester og på højtidsdage.(Oplyst i ca. 1962) | Toft, Jakob Kristensen (I266)
|
