Match 1,451 til 1,500 fra 1,556
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1451 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, I.A. (I60)
|
| 1452 | Opslag: 189, side 209, nr 2 | Clausdatter, Zidsel (I2278)
|
| 1453 | Overforvalter på Odense Kvægtorv | Bukhave, Anker (I1199)
|
| 1454 | Overtog den fædrende gård, Brydevig tidl. Frøkjær. Se side 17 Gift med Mariane Nielsen Hornstrup (f. 1825 - d. 1915). Folketællingen i 1840 viser at flg. var i husstanden: åØåPoul Chr. Skadholm, 65 , Gift Gaardmand, Else Jensdatter, 46 , Gift, hans Kone, Jens Poulsen, 21 , Ugift, deres Børn, Niels Poulsen, 20 , Ugift, , deres Børn, Maren Poulsdatter, 18 , Ugift, , deres Børn, Ane Poulsdatter, 15 , Ugift, , deres Børn, Kirstine Poulsdatter, 13 , Ugift, , deres Børn. Jens Ibsen, 26 , Ugift, Tjenestekarl. | Nørgård, Niels Poulsen (I286)
|
| 1455 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, A. (I1073)
|
| 1456 | Parret har 2 børn: Peder og Ane | Mikkelsen, Maren (I2434)
|
| 1457 | Peder Bovbjerg f. 18/4 1907. Han blev gift med Margrethe Jakobsen f. 18/11 1905 i S. Dråby, datter af Jakob Mikkelsen Jakobsen, senere ejer af Kjeldbjerggård. De er således også næstsøskendebørn. De havde først en gård i Kærby mellem Randers og Mariager i næsten 20 år, og specialiserede sig i hønseavl med rugeri af kyllinger til salg. De flyttede tilbage til hjemøen og købte gården Østergård i Fjallerslev (samme gård, som Jakob Kjeldbjerg ejede 40 år tidligere). Et års tid efter købet gik gården op i luer på nær stuehuset. Peder og Margrethe fik følgende tre børn: Anne Marie, Poul og Jakob | Bovbjerg, Peder (I98)
|
| 1458 | Peder Chr. Bjerregaard, havde først boelstedet øst for gården Bjerregaard i Sindbjerg, men købte i 1880 i stedet Erslev Mølle" og byggede 1882 "Erslev Maltgøreri". Peder Chr. Bjerregaard var medlem i Morsø Frimenigheds menighedsråd i årene 1880 - 1885. Men senere blev han tilhænger af præsten Bertel Henriksen, som var sognepræst i Vejby ved Vrå. Sammen med nogle andre "Henriksenianere" (som også tidligere havde hørt til i Morsø Frimenighed) var de en lille flok som Henriksen kom og holdt gudstjeneste for i Galtrup kirke. Efter Henriksens død blev disse folk "hjemløse". Til sidst sluttede de vist alle sig til Morsø Frimenighed igen. Heriblandt Peder Chr. Bjerregaard. Datteren Kristiane blev det første barn ved nadverbordet i Morsø Frimenighed. Læs evt.om hvordan det gik til under Notat for Kristiane. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. | Bjerregaard, Peder Christian Jensen (I2713)
|
| 1459 | Peder Josephsen født i 1754 eller 1755 og død i 1829, han blev ca. 75 år. Erhverv: Skomager, gårdmand og kroejer Da Kong Frederik d. 6. i 1824 kom over Mors, kørte han med Peder Josephsens 2 røde heste. Da Kongen kørte gennem Erslev, sad Peder Josephsen på en stol ved vejen med alle sine sønner omkring sig. For alle de raske soldater skænkede Kongen da Peder Josephsen kongetiende af gården og 100 Rigsdaler, samt ret til at drive Kgl. Privilegeret kro i Erslev. Kromand Peder Josephsen (også kaldet Skomager) havde efter hans datter Karens udsagn 34 børn. Hvis det er lidt overdrevet, så kan de 30 af dem i hvert fald dokumenteres i kirkebogen for Erslev sogn, hvor Peder Josephsen var gårdmand og kroejer. Marianne (den uægte datter) er fundet i kirkebogen for Villerslev sogn. De sidste 3 kan være døde ved fødslen. Man siger i hvert fald at takket være Peder Josephsen kan mange på Mors være i familie med hinanden. Peder var gift (og blev enkemand) 4 gange. Gift med 1) Karen Marie Jensdatter; 2) Anne Pedersdatter; 3) Anne Nielsdatter og 4) Kiersten Nielsdatter. Med de 4 koner havde han børnene: Jens f. 6/7 1780 Kirsten f. 1/6 1781 Joseph f. 1782 – han blev gårdmand i Erslev Anne Kirstine f. 21/8 1785 Anne f. 3/12 1786 Karen f. 11/11 1787 Peder f. okt. 1789. Han fik gården Sandal og bl.a. sønnerne Niels og Peder. Et oldebarn har endnu (i 1990) Nørgård i Erslev Poul f. 25/3 1792 Karen f. 12/8 1794 Jørgen f. 20/11 1796 Han fik Nørgård i Solbjerg. Slægten er endnu i Solbjerg Jeppe f. 20/11 1796 er tvilling til Jørgen Poul f. 13/1 1799 Anne f. 18/5 1801 Niels f. 10/3 1802 Kirsten f. 1803 Jeppe f. 29/4 1804 Mads f. 15/3 1805. Han blev snedker i Øster Jølby Rebekka f. 11/1 1806, hun blev gift med Kren Bunk i Erslev Niels Christian f. 14/11 1808 Anna Marie f. 7/1 1810 Niels f. 15/11 1810 Karen Marie f. 26/1 1812 Karen Marie f. 1813 Anne f. 4/6 1814 Niels f. 12/8 1815, han blev husmand i Erslev Karen Marie f. 25/8 1816 Anne Kirstine f. 21/1 1818 Christiane f. 5/5 1819 Karen Marie f. 11/10 1820 Johanne f. 26/10 1822 +) Desuden er der fundet i kirkebogen et uægte barn: Marianne Pedersdatter, der er døbt i 1782, som Peder Josephsen fik med pigen Anne Andersdatter. Kilde: KB og Ane- og Efterslægtstavle for Husmand i Solbjerg på Mors Peder Sandal Christensen, samt samtale med Gunnar Nør Jakobsen. | Josephsen, Peder (I2766)
|
| 1460 | Peder Krog, gårdejer i Øster Jølby, var med i første række i den kreds, som samledes i Erslev kirke hos pastor Frandsen (Tødsø-Erslev sogns præst fra 1853-1868), og han var bandt dem, der rejste til biskoppen i Ålborg for at få udvirket, at man fik en frisindet præst efter pastor Frandsen. Siden var han blandt dem, der arbejdede ivrigst for dannelsen af valgmenigheden. Efter at Morsø Valgmenighed blev stiftet i 1871, var han medlem af menighedsrådet og kirkeværge fra 1871 til sin død i 1896. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. | Sørensen Krog, Peder (I2584)
|
| 1461 | Peder M. Kortbek var formand for menigheden ved Morsø Frimenighed fra 1930-1955. | Kortbek, Peder Markussen (I700)
|
| 1462 | Peder og Magrethe er næstsøskendes børn, da hendes far er Jakob Mikkelsen Jakobsen, senere indehaver af Kjeldbjerggård. De havde en gård i Kørby mellem Randers og Mariager i næsten 20 år... | Jakobsen, Margrethe (I192)
|
| 1463 | Peder Pedersen er født i Erslev by den 4.lo.1789 og døde i gården ”Øster Sandal” i Erslev sogn den 8.6.1865. Erhverv: gårdmand i Erslev i "Øster Sandal", nuværende matrikel nr. 2 (1983) Efter sin vielse med Ane Michelsdatter Sandal hedder han altid derefter: ”Sandal”. Han overtog fæstet af ”Øster Sandal” ved vielsen i 1813 Efter at have været fæster under Dueholm til 1848 købte han fæstegården til selveje. Peders efterkommere beholdt gården i nogle år, senere blev den delt i to gårde, hvoraf den ene del kom til at ligge ca. 35o meter mod vest, på jord fra Vester Sandal, mens hovedparcellen blev flyttet ca. 25o meter nord-nordøst. - Den nuværende matrikel nr. 3, Vester Sandal, der nu er fuldstændig udstykket - meget af jorden hører nu under matrikel nr. 4, der derfor bliver kaldt "Sandalgaard" Peder Pedersen (Sandal) er stamfar til de fleste nulevende Sandal’er. Så godt som alle de der i dag bære navnet SANDAL eller SANDAHL nedstammer fra Peder Pedersen her. Navnet ”Sandal” er jf. lovgivningen et beskyttet navn og ikke hvem som helst kan få dette navn! Kilde: Ane og efterkommere til Husmand i Solbjerg på Mors Peder Sandal Christensen, Bind I | Pedersen, Peder (I2421)
|
| 1464 | Personalhistorisk Tidsskrift, 1974, side 150: Niels Andersen var gårdfæster i Silstrup Historisk Aarbog for Thisted Amt 1957, side 257 - 289: Niels Andersen Ulgaard Han blev begravet 7/10 1657 efter slaget ved Nabe ved Aggertangen, hvor bønderne søgte at standse Svenskernes hærgen. I 1957 blev der rejst en mindesten i Agger med følgende indskrift: "Minde om Thyboernes kamp ved Nabe 3. oktober 1657" Kilde: C. Brunsgaard og Henry E. Petersen: Landet mod nordvest. Under den svenske besættelse i 1657 søgte svenskerne at komme over ved Aggertange. Danskerne var klar over, at et sådant forsøg ville blive iværksat, og tog fat på at anlægge skanser ved Nabe, der var beliggende et kort stykke i sydvestlig retning fra Agger by. Det var efter svenskernes angivelse lykkedes danskerne at samle 1500 mand der, men da det for størstedelen var slet bevæbnede thylandske bønder, var det næsten på forhånd givet, at modstanden ikke kunne blive særlig stor. Det viste sig at være lidt sværere end troet. Ved 4-tiden om morgenen den 3. oktober 1657 rettede svenskerne på to steder et angreb på skanserne ved Nabe, men modstanden var så kraftig, at svenskerne måtte trække sig tilbage og afvente dagens komme. Efter det første svenske angreb fortrak en del af de danske forsvarere, og tilbage stod vel nu 1000 mand, hvoraf kun en ringe part var ryttere, medens hovedparten var thylandske bønder, der "brugte plovstangen som våben", og dette forsvar kunne selvsagt i det lange løb ikke stille meget op mod de svært bevæbnede svenske ryttere. Svenskerne angreb dels til fods og dels til hest på 5-6 forskellige steder, og efter en kort kamp, hvorunder mange bønder blev nedhugget, havde svenskerne overtaget og erobrede en masse fanger. Antallet af dræbte danskere ved Nabe er 2-300, og de thylandske kirkebøger fra den tid bærer da også tydelige vidnesbyrd om, at man rundt omkring i Thy i dagene efter slaget begravede ofrene derfra Historisk Aarbog for Thisted Amt, 1957: P.L.Hald: Thy i fjendevold: Man var i 1657 klar over, at svenskerne nærmede sig sydfra, og man forstærkede bevæbningen. Der blev bl.a. nu kastet en skanse over Aggertangen. Stedet findes ikke mer. Den lå nemlig i en lille by, som hed Nabe, den nordligste af Aggertangens tre byer, der alle forlængst er opslugt af havet. Efter beretninger at dømme synes der nu her at være samlet ca. 1500 bønder foruden en del ryttere, og denne styrke anførtes af Niels Lykke, Jørgen Lykke og Ziegler. Bøndernes bevæbning har sikkert haft sine store mangler, ligesom man heller ikke ved Thybobønderne kunne vente nogen særlig begejstring efter at komme i kast med en trop af den tids dygtigste soldater; det gjaldt jo imidlertid nu for dem om at værne hjem og arne. Gennem kirkebøgerne kan man spore deltagere fra sogne helt fra Thisted; om der har været folk med fra egnen nord for Thisted og fra Han Herred, kan der ikke vindes klarhed over, men det er dog ret sandsynligt. Da svenskerne havde hugget sig gennem skanser og voldgrave, synes der slet ikke at have været tale om noget egentligt forsvar, og bønderne gav sig straks på flugt. Der nedhuggedes efter beretningerne ca. 200 bønder og 80 ryttere, idet de sidste jo var de egentlige kampdygtige tropper, men for få i antal. Blandt de døde begravedes den 7. oktober 1657 6 i Thisted, her iblandt Niels Andersen Ulgaard i Silstrup Historisk Aarbog for Thisted Amt, 1957: Torsten Balle: Nabe og kamppladsen 3. oktober 1657: Har beretning og kort i en artikel. Dertil kommer beskrivelse af mindestenen i Agger og dennes afsløring i 1957. Historisk Aarbog for Thisted amt, 1937: Kampen ved Nabe - efter P. Moldrups manuskript - ved redaktionen. I det kongelige bibliotek findes et manuskript på 280 sider i kvart, der har titlen: "Forsøg til en Beskrivelse over Westervig Closter, samlet og forfattet af Peder Moldrup 1760. ( / 874 a a ). Forfatteren er kammerherre Peder Moldrup. Han var mest kendt som en stor bondeplager. I det følgende skal gengives det afsnit, der indeholder beretningen om kampen ved Nabe d. 3. oktober 1657, og her knytter interessen sig særlig til beskrivelsen af Aggertangen og til navnene på de mænd fra egnen, der faldt i kampen. Beretningen præget af mundtlig overlevering, der er sket i de 100 år, der er gået siden begivenheden fandt sted.. Kampen stod som nævnt ved den lille by Nabe, der lå på Aggertangen tæt syd for V. Agger; det sidste hus forsvandt 1775, og pladsen, hvor byen har ligget, findes nu ude i havet. Det vil vel ikke falde læseren kjedsomt, at jeg noget udførligen ommelder, hvad sig her er tildraget den tid, og behager da den gunstige Læsere, at erindre sig: At svensken år 1657 havde trængt sig ind i Jylland, og havde belejret Frederichs Odde nu Fredericia, men da kongen i Sverrig fornam, at det ville se temmelig langvarig ud for ham at indfange denne velbefæstede stad, rejste kongen bort og overlod sine tropper under Wrangels anførsel. Efter kongens bortrejse satte Wrangel sig for at bruge tiden og derfor skikkede han nogle af sine tropper langt ind i Jylland for at bemægtige sig Vendsyssel, som skilles fra resten af Jylland ved en smal Nakke, hvorpå bønderne havde rejst en lille skanse. Den erobrede de svenske tilligemed de to andre, nemlig Sundby og Hals Skanse, omkommet og adspredte de bønder, som fandtes i gevær og således spillede mester derpå stedet. Så vidt melder vores berømmelige danske historiker Herr Baron Ludvig Holberg om denne sag. Men da nu den smalle Nakke, hvorom Holberg melder bønderne havde oprettet en skanse ligger under Vestervig og er kun en lille dansk mil derfra, må jeg give mig den ære at melde den efterretning man efter gamle endnu levende folks sagn ved om svenskens ankomst og indfald heri Thyland og derfra igennem Hanherred ind i Vendsyssel. Der fortælles da: At svensken i efteråret kom anrykkende sønder fra Ryssensten af og lejrede sig ved en by, kaldet Nabe, som ligger på det smalle stykke land, som er det eneste sted, hvor Aalborg stift er landfast med Riber stift og den øvrige søndre del af Jylland. Dette stykke land er kun 1/4 mil bredt og somme steder mindre, og har på den østre side Limfjorden og på den vestre side det store Vester Hav: strækkende sig altså sønder og nør i sådan smalning omtrent 1u mil i længden. Her på den nordligste ende er denne smalning aller smallest og ikke over 800 skridt bred. På dette sted havde vore bønder kastet en stor og bred grøft og ved den ledet havet i fjorden, som også oprettet en lille skanse. Dette hindrede svensken i sin march, så at han måtte opholde sig i sin lejr i nogle dage. Vore folk, som gerne ville redde deres liv og gods, om det var muligt, gjorde imidlertid al mulig flid til modværge. Men ulykken var, at de havde ingen anfører; og desuden bestod deres gevær mest i forke og økser, dog havde de en kanon og en tønde krudt. Men denne herlighed varede ikke længe, thi det første skud, de gjorde af kanonen, tændte med det samme ild i deres krudttønde, så den fløj i luften og altså al deres trøst med. Imidlertid hændte det en dag, at en af de svenske officerer red ud at recognocere og kom temmelig nær denne skanse. Der var da en af bønderne, som havde en bøsse, og han var så lykkelig, at han skød officeren fra hesten. Da de svenske blev dette var, havde de nær blevet raende; tog derpå nogle af beboerne fat og med pinsler fik dem til at bekende, at det var muligt for svensken gennem Limfjorden at kunne vade øst om skansen til det faste land, eftersom der var ganske grundt, og når der er vestenvind ganske tørt. Aldrig havde svensken så snart fået dette at vide, førend de jo straks satte sig i fuld march og måtte beboerne gå foran og efter dem fulgte soldaterne med geværet og patrontasken på hovedet, at det ej skulle blive vådet, dette skete den 3. oktober 1657. Så snart de så var kommen på tørt land, holdt de et ynkeligt huus med at brænde og skænde, hvor de kom frem, og de marcherede den dag omtrent 3/4 mil og slog deres lejr en u fjerding vej fra Vestervig på gårdens mark, som kaldes Tobbel-Vang. Ejeren var i København, og forvalteren valgte at invitere dem indenfor, i stedet for at få alt ødelagt. Foruden disse oplysninger giver de gamle kirkebøger af Vestervig og Agger sogne - (og så af Tilsted sogn) - mig denne forladelige efterretning, at svensken 1657 den 3. oktober havde dræbt 29 af Vestervig sogn og 18 mennesker af Agger sogn, ialt 47, hvorimellem tvende kvindepersoner, hvilket er noget særdeles og et tegn på de svenskes store grusomhed. Disse arme mennesker blev alle af begge sogne begravede d. 6. oktober Litt.: C. KLitgaard: Lidt om krigen i Jylland 1657-58 i Jyske Samlinger 3. R. IV. B Villads Christensen: De jyske kirkebøgers bidrag til belysningen af krigen i Jylland 1657-59 i Historisk Tidsskrift 6. R. V. B. Historisk Aarbog for Thy, Mors og V. Hanherred: Torsten Balle: Thisted i gamle dage, svenskekrigene, s. 19: Svenske tropper rykkede op gennem Jylland og nåede sidst i september til Aggertangen. Denne gang var borgerne og bønderne enige om at forsvare deres hjemstavn, og en stor skare samlede sig på tangen under ledelse af Nirels Lykke . De fik i hast lavet et "kast", en skanse med en dyb grøft foran, nær ved byen Nabe og tog opstilling bag den med de våben, de havde, og nogle få kanoner. Der var omkring 1500 borgere og bønder og nogle ryttere mod de 700 svenskre, så det så ud, som om det skulle lykkes at standse fjenden. Svenskerne fik imidlertid at vide, at store dele af fjorden lå tør ved lavvande, og de rykkede da d. 3. oktober uden om skansen og angreb vore folk fra siden og fra ryggen, og forsvaret var nu håbløst. Mange blev hugget ned, og i de af egnens kirkebøger, der er i behold fra den tid, kan man se, at i alle sogne blev flere mænd begravet i dagene efter slaget. Efter svenskerne kom vores forbundsfæller, brandenburgske og polske lejetroppe, og de huserede værre end svenskerne, så da krigen var forbi, var Thisted og Thy igen blevet fattige. Historisk Årbog for Thy, Mors og V.Hanherred, 1977, Soldater skal skaffes: Efter tingbøger v/ Torsten Balle: Da de svenske soldater 1657 rykkede op gennem Jylland, forsøgte bønder fra Thy at stoppe dem ved Nabe syd for Agger. Det gik ikke - og i dagene efter blev mange mænd og unge karle begravet på egnens kirkegårde. Mellem dem var Niels Andersen Ulgaard i Silstrup, der må have været omkring 40 år gammel. Han havde flere børn. Af dem boede den ældste, Anders Nielsen Ulgaard, siden i Torsted. Thomas Nielsen Ulgaard, der var født 1654, boede i Silstrup. En broder, Mads Nielsen Ulgaard, født 1651, var indblandet i en større retssag. Han døde på Rügen 1677. Deres moder giftede sig igen 1659 med Peder Pedersen, kaldet Ulgaard. | Ulgaard, Niels Andersen (I2853)
|
| 1465 | Peter Sørensen er ved fødslen og dåben navngivet Peder Mortensen, efter gammel navneskik | Sørensen, Peter (I1644)
|
| 1466 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lambertsen (Kjeldbjerg), T.B. Navneændring (I82)
|
| 1467 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, A.P. (I1079)
|
| 1468 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, F. (I1080)
|
| 1469 | PN | Kjeldbjerg, Svend Aage (I1081)
|
| 1470 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, P.K.B. (I1083)
|
| 1471 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, D.D. (I1084)
|
| 1472 | Poul Jakobsen Kjeldbjerg f. 10/3 1916 d. marts 1974. Poul var i sine unge år karl på forskellige gårde, bl.a. på gården Horseborg på Djursland. Senere (ca. 1955) flyttede han hjem til sin far Jakob Kjeldbjerg, som havde det lille husmandssted i Klank, nabo til Klank Efterskole. I 1959 opkøbte kommunen husmandsstedet. I stedet købte Jakob og Poul sammen ”Smedegården” i Linå, og den gård drev Poul videre nogle år efter Jakob Kjeldbjergs død i 1963. Senere flyttede Poul til landsbyen Kjeldbjerg (ca. 12 km syd for Skive) men faldt ikke rigtig til der, og flyttede så tilbage til Linå. I starten af 1970’erne fandt Poul sammen med Marna, som boede på en lille gård i nærheden. Han flyttede så ind hos Marna og de blev gift, og de nåede at få et par lykkelige år sammen. Poul døde som kun 58 år gammel i marts 1974. Han havde pludselig fået et ildebefindende en morgen, hvor han var ude i stalden for at fodre kreaturerne, og der faldt han død om. Poul er døbt Poul, men vi kan se i de breve han har skrevet, at han har underskrevet sig med navnet "Povl". | Kjeldbjerg, Poul Jakobsen (I17)
|
| 1473 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Simonsen, E.F. (I2273)
|
| 1474 | Præst for Vesthimmerlands Frimenighed Gift med Ellen Jensen Først i 1916 fik Søttrup Frimenighedskirke egen præst, idet Rasmus Anker-Møller tiltrådte, og virkede der og i andre frimenighedskredse på Himmerland indtil sin død i 1954. Kilde: Nordjyske.dk | Anker-Møller, Rasmus (I2742)
|
| 1475 | Published in Daily Herald on Jan. 31, 2021. Margit Christel (født Diget) Kjeldbjerg, 84, fra Chicago, Illinois, døde den 10. januar i Det danske hjem i Chicago. Hun blev født den 16. februar 1936 i Skagen, Danmark, datter af Meta og Marinus Diget. Hun efterlader sin søster, Linda Sørensen; hendes mand i 58 år, Paul Kjeldbjerg; hendes tre børn, Danny (og hustru Wendy) Kjeldbjerg, Annette (og mand Doug) Barndt og Alan ( og hustru Melissa) Kjeldbjerg; og hendes ti børnebørn. Margit arbejdede på danske konsulater og ambassader i Helsinki, Stockholm og Chicago. Hun var en prisvindende Avon-salgskvinde, medstifter af Poul's Landscaping & Nursery og et aktivt medlem af Prospect Heights Garden Club og den danske amerikanske atletikklub. Hun huskes på sine mange kunstværker, hjemmelavede opskrifter og familie scrapbooks fulde af smil. | Diget, Margit Cristol (I1078)
|
| 1476 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, J.J. (I71)
|
| 1477 | På nedenstående link kan man læse hvem der har ejet Kjeldbjerggård fra 1768 til 2006. https://kjeldbjergslaegten.dk/kjeldbjerggaard.htm | Jacobsen, Poul Christian - Kristen (I10)
|
| 1478 | Rasmus Lund Rasmussen var formand for Morsø Frimenighed fra 1955 - 1963. | Søndergaard, Rasmus Lund (I2110)
|
| 1479 | Rasmus Lund var født 1827 i Brande, hvor hans far var præst. Faderen døde da Rasmus var 17 år, og selv om moderen var fattig, blev både han og hans to brødre, Christian og Marcus, færdige med deres studier og blev præster. Rasmus Lund blev i 1853 huslærer på herregården Sorvad på Mols. Lærerinden samme sted hed Laura Pio. Hun var københavner og stammede ud fra en broget, fransk officersfamilie. Hun var et halvt år ældre end Rasmus Lund. 6 år senere blev de gift og blev præstefolk i Tyrstrup i Sønderjylland. I 1864 måtte de rejse derfra og kom til Jetsmark vest for Ålborg. I 1871 blev Rasmus Lund Morsø Frimenigheds (dengang Valgmenighed) første præst. Embedet, først som valgmenighedspræst og siden som frimenighedspræst bestred han lige til sin død. Det fortælles at Rasmus Lund gik altid i spidssnudede træsko ligesom bønderne og gik lige ind ad alle døre. Han var en meget jævn mand. Dørene i præstegården stod altid åbne, og om aftenerne kom folk uden videre, tit i store flokke. De var sammen og talte og sang sammen. Det var en stor kreds, Lund havde at passe, og kræfterne blev efterhånden mindre. Vinteren 1888-1889 gik det tydeligt tilbage med ham, og han havde ikke ret meget at stå imod med. Den 13. januar 1889 prædikede han sidste gang i Ansgarskirken. Ugen efter blev han syg. Han havde været ude på besøg hos nogle syge, og vejret var koldt. Han følte sig sløj, men regnede det kun for en forkølelse. I stedet blev det til tyfus, hvortil der kom en lungebetændelse, og den d. 23. januar 1889 døde Lund. Rasmus Lund blev begravet på Ansgarskirkens kirkegård den 30. januar. Der kom mennesker alle vegne fra, fra hele landet. Man anslog følget til mere end 2000 mennesker, deraf op imod en snes præster. "Aldrig har Ansgarskirken været i den Grad stoppende fyldt som den Dag. I Kirkestolene sad Folk saa tæt som muligt oppe paa Rygbrædtet, Bænkenes Sæder var selvfølgelig fuldt besat, og mange stod op foran de siddende, saa for hver Række Bænke var der 2-3 Rækker Mennesker. Koret var fyldt med Mennesker, og i Midtergangen og i begge Sidefløje stod Folk tæt sammenpakkede" Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. | Lund, Rasmus (I2711)
|
| 1480 | Rigmor Bovbjerg f. 25/9 1918 død 15/12 1992, gift med kommunelærer Karl Johan Thomsen f. 11/8 1914 søn af kommunelærer og sparekassedirektør Th. Thomsen S. Dråby | Bovbjerg, Rigmor (I102)
|
| 1481 | Rikke blev bisat d. 30-01-2021 | Simonsen, Rikke Christina Søgård (I545)
|
| 1482 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, N.M. (I313)
|
| 1483 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Mejlhede, A. (I315)
|
| 1484 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Mejlhede, L. (I316)
|
| 1485 | Se side 17. | Nielsen, Poul (I298)
|
| 1486 | Se slægtsbogen "Slægten fra Kjeldbjerggård" skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962, side 17. Folketællingen i 1840 viser at flg. var i husstanden: Poul Chr. Skadholm, 65, Gift Gaardmand, Else Jensdatter, 46, Gift, hans Kone, Jens Poulsen, 21, Ugift, deres Børn, Niels Poulsen, 20, Ugift, deres Børn, Maren Poulsdatter, 18, Ugift, deres Børn, Ane Poulsdatter, 15, Ugift, deres Børn, Kirstine Poulsdatter, 13, Ugift, deres Børn. Jens Ibsen, 26, Ugift, Tjenestekarl. FT 1850 = http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=114704&side=14 - den 2. familie og hans nye hustru 20-03-19: http://www.damenge.dk/slaegt/4549.htm 30-11-2020 fundet dette.: Mariane Pedersdatter og Jens Poulsen var fætter og kusine, Mariane var lige blevet enke efter Immersen og stod ulykkelig alene, hvilket Jens faldt for og han overtog så Østervig, som gården hedder. De fik 2 sønner Peder og Poul, sidstnævnte fik overladt barndomshjemmet efter Marianes død, og Jens flyttede til Vandetgård hvor han på ny giftede sig med en enke d. 29. juli 1875 i V. Vandet. Sognefoged i Vester Vandet Sogn - her.: https://www.myheritage.dk/person-4001238_133285731_133285731/jens-poulsen-norgaard | Nørgaard, Jens Poulsen (I287)
|
| 1487 | Se under Biografi, I kirkebogen.: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=169287&side=167 - nr. 3 i 1843 | Familie: Jens Poulsen Nørgaard / Marianne Pedersdatter (F631)
|
| 1488 | senest bosat i "de gamles by" afd.4 1. Nørrealle' Kbh. | Thomsen, Marie Søndergaard (I3097)
|
| 1489 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: S.Å.O. Christensen / Erna Heide Ringgaard (F279)
|
| 1490 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Kjeld Basse Jensby / K.M.P. Andersen (F881)
|
| 1491 | Siden 1932 har Folmer Bjerregaard, Erslev, været Morsø Frimenigheds dygtige og samvittighedsfulde organist. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. | Bjerregaard, Folmer Kirk (I2786)
|
| 1492 | Skulle være født d. 3-11 men vi har ikke årtallet | Østergaard, Kristian (I1023)
|
| 1493 | Slettegaard - Hjortdal sogn(kb: opslag 15 nr 8) Fadder: Christen Møller i Skærm, - Oluf Sørensen, - Søren Nielsen af Svendstrup, - alle i Hjortdal sogn | Christensdatter, Maren Sørensdatter (I2643)
|
| 1494 | Slægtsbogen s. 10 | Jacobsdatter, Karen (I28)
|
| 1495 | Slægtsbogen s. 10 | Jacobsen, Peder (I29)
|
| 1496 | Slægtsbogen s. 16 skriver at der var bl. a. en søn på Overgård i Else som døde omkring 1945 i 90 års alderen. Det skal nævnes at han havde en søn, som er sær og menneskesky, men han skal være interesseret i læsning. | Jensen, Anders Dam (I452)
|
| 1497 | Slægtsbogen s. 17, fra Sjørring, var datter af Ubbe Madsen (f. 1701- d. 1785) og Karen Kristendatter (f. 1712- d.1782). Hun blev døbt 3. søndag i Advendt = 16-12-1742 i Sjørring sogn, se tillægget fra Asta side 21 29-04-19 fundet en afskrift i kirkebogen - Sjørring sogn kirkebog - Thisted amt 1703-1787.pdf: Sjørring 1742 Maren Ubbesdatter (Maren Oggesdatter, Ogge Madsen), Ubbe Madsen og Karen Christensdatter af Sjørring; (Faddere:) Poul Poulsen i Dahlgaard i Sjørring, Jens Dahlgaard, Clemed Christensen af Thorsted, Johanne Christensdatter, Anne Henrichsdatter, Henrich Pedersen's datter af Sjørring, side 123. + fundet dem her: http://www.damenge.dk/slaegt/4553.htm + her : http://www.bolyhne.dk/Slaegtsforskning/Mineaner/fam065xx/fam06539.htm - her fundet datoer for begravelse og vielse, foruden nedenstående: -------------------------------------------------------------------------------- Noter : Jens Poulsen Morsing *. 1741 på Mors + 28. januar 1795 i Skadholm i Skjoldborg Gift i Sjørring med: Maren Ubbesdatter * 16. december 1742 i Sjørring + 25. april 1811 i Skjoldborg Ved hendes død er noteret at hun døde efter udtæring af knoglerne kun ?? år gl. enke efter Jens Poulsen Morsing Følgende testamente var oprettet.: Vi Christian den syvende af Guds nåde, Konge til Danmark, Norge de Venders og Gothers hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken og Oldenburg Giøre vitterligt , at vi efter Jens Poulsen og Maren Ubbesdatter i Skjoldborg, den af dennem gjorte ansøgning og begæring allernådigst have bevilget og tilladt, at når en af dem ved døden afgår, da foruden rettens middel og forsegling, registrering og vurdering efter loven med deres fælles søn bliver siddende i uskiftet bo, så længe de i enlig stand forbliver, såfremt den mindre arving er tilfreds. København d. 29. maj 1795; Under vor signet. På grund af forsinkelse med testamentet blev der afholdt registreringsforretning i boet 23. april 1795. Tilstede var enken med sin antagne laugværge Mads Nordentoft, samt hendes i ægteskabet værende tvende børn a. Poul Christian 20 år og Peder 15 år med deres formynder Niels Poulsen Morsing af Næstrup. I dagligstuen: 1 fuhrbord på åben fod med skuffe under, 1 do , 1 stk. 24 timers viser med futteral, 1 bilægger kakkelovn med ramme, 4 træstole, 1 hængeskab med lås, og nogle bøger. På sengen: diverse dyner , puder og vår. I ølkammeret: 1 øltønde, 1 fjerding, 1 kjerne med stav, en del lerkar og stentøj, 1 liden kjerne, 2 sorte boutellier og 2 brændevinsglas, 1 krus med tinlåg, 2 ølglas og 1 thepotte og 4 par thekopper, 4 fade og 1 smørkande, 1 kobber fyrpande 12 sætkar. I østerstuen: 1 skab med lås, 1 stor kiste, 1 rok. Den afdødes klæder 1 blå vadmelskjol, 1 do trøje, 1 blå vadmelskjol, 1 hvid bolster do, 6 vadmels brystduge, 2 hvid og blå hatteslag, 2 par læderbuxer, 4 par pæne strømper, 2 par vanter, 2 nattrøjer, 2 blå huer, 1 hat, 1 sort kjole og vest, 1 lædertrøje, 2 brogede huer,4 skjorter, 4 kraver og halværmer, 3 bomuldsklæder, 1 par træsko, 1 par støvler og 1 par sko med metalspænder. I laden.: diverse redskaber , vogne og markredskaber m.m. Creaturer: 4 køer, 2 kvier og 1 tyrekalv, 5 får, 2 væddere og 6 lam. I køkkenet fandtes alt dertil hørende. I gården lænker og stang til hunden. Værdien er ansat til 225 rd og udgifter til 89 rd. | Ubbesdatter, Maren (I292)
|
| 1498 | Slægtsbogen s. 37: Hun var gift med Sejr Peter Vinter, Fårtoft døde d.03-04-1833. Blev senere gift med Mads Sørensen, Torp Erslev. Den 13-11-2005 fundet på www.ddd.dda under folketællingen i 1801 følgende: Peder Pedersen Ringgaard, 50 år bo ende i Flade og gift med Maren Christensdatter 43 år. De har 5 børn Karen Marie Pedersdatter 9 år, Anne Pedersdatter 7 år, Karen Johanne Pedersdatter 5 år, Niels Christian Pedersen 3 år og Niels Pedersen 2 år. | Ringgaard, Karen Marie Pedersdatter (I414)
|
| 1499 | Slægtsbogen side 16 skriver at de fik den østre del af jorden til Kjeldbjerggård, herpå byggedes en gård. | Michelsdatter, Sidsel el. Zidsel Marie (I40)
|
| 1500 | Slægtsbogen side 37, her står at Ane Kristensen (Bovbjerg) er datter af gdr. Kristen Kristensen Bovbjerg af Fårtoft og hustru Else. Dette er en fejl! Hun er datter af Christen Bovbjerg og Maren Christensdatter! Dette står i kirkebogen ved hendes dåb og vi har d. 14-11-2005 set at moderen hedder Maren Christensdatter, på slægtstræet fra Elin/Birtha. | Bovbjerg, Anne Christensdatter (I45)
|
