Match 1,401 til 1,450 fra 1,556
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1401 | kirkebog: https://www.myheritage.dk/research/collection-10455/danmarks-kirkeboger-1576-1919?action=showRecord&itemId=19162405-&indId=individual-527019781-7500077&s=527019781#fullscreen ? | Østergaard, Else Cathrine Jensdatter (I1845)
|
| 1402 | Kjell-Erik er svensk statsborger oplyst på Mail fra Helga Kjeldbjerg Sørensen d. 16-11-2009 | Svensson, Kjell-Erik Kennet (I1034)
|
| 1403 | Kollerup 1641-1712, side 240, Døde 1701 No 4. Niels Jensen Luunde udi Hingelbjerg begravet d. 6 Decembr. *ætat 89* tirsdag - tegnet for mand (mars) | Lunde, Niels Jensen (I2653)
|
| 1404 | Kristen Kudsk Søndergaard har fået navnet med KUDSK som mellemnavn, fordi det på dette tidspunkt var skik at, efter et uventet dødsfald i familien, at navngive første fødte søn med samme navn som den afdøde, for at ære den afdøde. Farbroderen Kristen Kudsk Søndergaard (ID 2119) født i december 1856, døde som 29 årig i maj 1886. Erhverv: Arkitekt (Vinløvstien 13 Kbh.F.) Da Morsø Frimenighed fik skænket nyt orgel i 1937, blev det anbragt på et nyt pulpitur over indgangsdøren i kirken, dette pulpitur lev tegnet af arkitekt Kr. Kudsk Søndergaard. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. | Søndergaard, Kristen Kudsk (I2108)
|
| 1405 | Kristian Anker-Møller blev valgmenighedspræst i Thorsted i Thy 1921 Allerede i 1906 får Thorsted sin egen kirke, der naturligt nok bygges tæt på Thorsted Friskole. I 1926 sker der det, at valgmenighedspræsten i Sydthy Kristian Anker Møller bliver indviklet i en strid med biskoppen i Ålborg. Striden drejer sig om, hvorvidt en kvindelig missionær, Anne Marie Pedersen, kunne få lov til at tale fra prædikestolen. Sagen ender med, at Kristian Anker Møller træder ud af Folkekirken. Menigheden i Sydthy splittes, og en del af menigheden følger Anker Møller ud i en frimenighed. Dette gjaldt især en del medlemmer fra Hundborg, og de henvender sig nu til folkene i Thorsted om et fællesskab med Kristian Anker-Møller som præst. Menigheden tager navnet Thy Frimenighed. De to menigheder bevarer deres selvstændighed, men har præst og præstebolig fælles. Kristian Anker Møller dør i 1931. Kilde: Grundtvigske menigheder i Thy – en kortfattet oversigt af Søren Anker-Møller 1920-1999. | Anker-Møller, Kristian (I2743)
|
| 1406 | Kristian Selmer Bjerregaard Heide var formand for menigheden ved Morsø Frimenighed fra 1963-1969. | Heide, Kristian Selmer Bjerregaard (I2472)
|
| 1407 | Kristiane blev det første barn ved nadverbordet i Morsø Frimenighed. Læs her hvordan det gik til. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. Da konfirmationen i 1736 blev genindført som kirkehandling blev reglen den, at den første altergang skulle vente, til man var konfirmeret og dermed regnet for gammel nok til at indtræde i voksenlivet. Det skabte i visse tilfælde fortvivlede situationer. På Mors havde præsten Rasmus Lund, der som valgmenighedspræst stod under biskoppens tilsyn, i tre tilfælde taget ukonfirmerede børn til alters blandt andet en stor pige, der var døende, og selv ønskede nadveren. Derfor tog biskoppen hans stadfæstelse som valgmenighedspræst tilbage, og i 1883 dannede menigheden frimenighed omkring Lund på blandt andet netop dette spørgsmål. 27. september 1881 skrev præsten Rasmus Lund til Biskop Lind i Ålborg: "Jeg skal tillade mig at meddele Deres Højærværdighed, at jeg har givet en lille Pige her af Menighedskredsen Nadveren, uagtet at hun først gaar i sit niende Aar. Det er meget langt fra, at jeg, selv om jeg magtede det, kunde ønske en almindelig Børnealtergang. Lille Kristiane har haft den Lykke at færdes i et hjem, hvor Kristenlivet leves alvorligt, men ogsaa jævnt og sundt, saa hendes Forældre paa ingen Maade har drevet hende fremad til det Ønske, der kom saa stærkt op hos hende. Men hun har helt fra lille været et livligt og fremmeligt Barn og har nu i lang Tid, vel 4-5 aar lidt af Kirtelsygdom, der legemlig har gjort hende til en Stakkel. Hun ligger nu gjærne den halve Dag i ulidelig Smerte, og det kan ej andet end haabes, at hendes Udgang snart maa være for Haanden. Men det er skjønt at se, hvorledes hun har udviklet sig under Trængselen, og hvordan Vorherre har lagt sin Pris paa hendes Barnelæber. Ønsket om med sine Forældre at faa Del i Vorherres Gave paa Nadverbordet, var ikke just nyt hos hende. Men da hendes Forældre omgikkes hense varligt i det Stykke, var det i længere Tid ikke kommet til Orde. For faa dage siden sagde hun imidlertid til sin Fader, at hun ønskede hver Dag at komme til Vorherres Bord. Det blev ogsaa en underlig velsignet Stund, da jeg efter at have talt med hende og bekjendt Troen sammen med hende og hendes Forældre, som sædvanlig under Haandspaalæggelse forsikrede dem om Guds Naade og derpaa meddelte dem Nadveren. Hun var meget bevæget, og Kræfterne havde ondt ved at slaa til, men hun sagde os, at hun var rigtig glad. Jeg vil bede Dem om at bevare baade min lille Veninde og mig selv og min Gjerning i et kjærligt Hjerte". Kristiane døde kort tid efter, den 6. november 1881. På hendes gravsten står: " Menighedens første Barn ved Nadverbordet". | Bjerregaard, Kristiane (I2715)
|
| 1408 | Lars og Poul var enæggede tvillinger, lignede hinanden så meget at kun de allernærmeste kunne kende dem fra hinanden. Lars overtog gården Vester Burlund efter sin far i 1949. Nekrolog i avisen d. 7. november 1993. Forhenværende gårdejer Lars Larsen Kjeldbjerg, Slåenvej 152, Mejdal, er død, 82 år. Lars Larsen Kjeldbjerg var født på Kjeldbjerggård i Gullerup på Mors hvor forældrene drev landbrug. Da Lars Larsen Kjeldbjerg var 16 år købte forældrene gården Vester Burlund i Idom. I 1949 blev Lars gift med Dagny fra Idom, og i Vester Burlund skabte de et godt og gæstfrit hjem, hvor de har nydt at være. Udenfor hjemmet har Lars Larsen Kjeldbjerg fulgt med i gymnastik, og desuden var det for ham en nydelse at færdes i naturen - og ofte som jæger. I 1985 blev Vester Burlund solgt og familien flyttede til Mejdal. Ofte har Dagny og Lars Larsen Kjeldbjerg deltaget med stor interesse i udflugter. Lars Larsen Kjeldbjerg efterlader sig sin hustru samt en datter. | Kjeldbjerg, Lars Larsen (Laust) (I93)
|
| 1409 | Mads døde som lille, årstal kendes ikke | Jacobsen, Mads (I984)
|
| 1410 | Mail fra Eric Jul d. 11/11-2006 | Jul, Eric (I979)
|
| 1411 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Kristensen, Karen Marie (I1046)
|
| 1412 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Nielsen, Dagny Victoria (I1047)
|
| 1413 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Jespersen, Magnus Thøgersen (I1048)
|
| 1414 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Pedersen, Kjeld Elgaard Søe (I1050)
|
| 1415 | Mail fra Erna Søndergård Pedersen d. 22-03-2010 | Jespersen, Svend Åge Søndergaard (I1052)
|
| 1416 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Antonsen, K. (I957)
|
| 1417 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sandal, K.M. (I187)
|
| 1418 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kærsgaard, M. (I923)
|
| 1419 | Mail modtaget fra Niels Mejlhede Jensen d. 24-2-2017 Kære Else. Jeg skriver for at fortælle at min morbror Poul Mejlhede er død i går af influenza. Jeg besøgte ham på plejehjemmet for 3 uger siden, og da var alt i orden, og vi talte om gamle dage. Jeg har skrevet nedennævnte linjer til min nærmeste familie, som jeg så deler med dig: Poul Mejlhede, en kort ungdomsepisode i et 94 år langt liv: Poul fik så lov til at leve mere end 70 år ekstra. Det skete takket været Gestapo. Kan det nu passe? Gestapo, det frygtede hemmelige tyske politi som ellers pinte så mange ihjel. Jo. For død mand sladrer ikke, så de tyske soldater skulle komme med Poul i levende live til en gang Gestapo massage. Poul og 3 andre var ellers blevet fanget og sat op på lastbilen en nat i Gribskov, da en snes modstandsfolk blev overrasket af tyskerne under modtagelse af nedkastede våben fra engelske fly i marts 1945. Men da de andre modstandsfolk ikke ville med på lastbilen, men i stedet var løbet bort i skoven, de mest modige dog ikke længere bort end at de i skjul bag træer begyndte at skyde efter tyskerne, ja så blev der mulighed for også Poul at løbe en motionstur i skoven. 2 måneder senere, det var 5’maj 1945, i befrielsesdagens kåde rus, hvor de mange nytilkomne københavnske såkaldte frihedskæmpere besatte bryggerierne for at tiltage sig del i deres belønning, blev den nordjyske bondekarl Poul med gevær sat til at bevogte nogle tilbageholdte mistænkte værnemagere og tyskerfraterniserede (fx piger der skulle klippes skaldet og have malet hagekors på de bare bryster. (Det skete ikke for min moster Johanne, men mere eller mindre for ca 1/3 af de piger der var ”tyskerpiger”)). Så pludseligt rullede en tysk militærjeep med en desperat sergent + 2 soldater op foran intetanende Poul, der ikke forventede værre modstand end nogle skældsord. Poul overgav sig igen øjeblikkeligt og nedlagde våbnet. Som en fredens mand. Så blev Poul kørt med hen en tur i den begyndende nyudsprungne Gribskov. (Han begyndte vel efterhånden at kende den skov). Her forventede Poul at blive henrettet, for ellers forlangte sergenten at få sin danske kæreste i beskyttelse. Men hun undgik åbenbart hårklipningen, så efter at have kørt rundt i skoven til langt ud på natten blev Poul sat af til at nyde forårsnatstilheden midt i skoven. Mens andre modstandsfolk inde i byen højlydt fejrede den nyvundne frihed uden tysk spærretid med natlig udgangsforbud. Som fortalt til mig i en af vores mange stille samtaler. Kærlig hilsen Niels Mejlhede Jensen | Sørensen, Poul Mejlhede (I232)
|
| 1420 | Mariane Jacobsen blev i 1839 gift med Morten Christensen fra Bjergby. De fik den ejendom i Gullerup, som lå op i skråningen af Hanklit. | Jacobsen, Mariane (I1376)
|
| 1421 | Marie Kjeldbjerg var født på Kjeldbjerggård, hun blev gift med Knud Nrgaard Jensen der var født på "Nørgaard" i Idom, so søn af Laurids og Kristiane Nørgaard. Knud var gårdmand og ejer af gården "Lille Ragborg" i Bur Marie Kjeldbjerg blev efter den sidste fødsel syg og døde d. 22-07-1943. Er begravet på Bur kirkegård Omtale i avisen fra Maries begravelse: JordefærdUnder overvældende stor deltagelse jordedes Fru Marie Nørgaard i går på Bur Kirkegård. Til båren var sendt et væld af blomsterdekorationer og kranse, deriblandt flere signerede, bl.a. fra naboerne og fra D.K.B. i Bur. I kirken, der ikke kunne rumme det store følge, talte Pastor Andersen ud fra ordene; Mine tanker er ikke Eders tanker ogmine veje er ikke Eders veje. Ved graven trådte afdødes mand, Knud Nørgaard med et barn ved hver hånd hen til graven og bragte strækt bevæget sin hustru en sidste tak for trofast omsorg og opofrelse. Følget samledes derefter til en mindesammenkomst i Bur Forsamlingshus, hvor flere havde ordet for at mindes Marie og for at bringe trøstende ord til de efterladte. Med salmen: Frelseren er mig en hyrde god, sluttede den smukke højtidelighed. | Kjeldbjerg, Marie (I89)
|
| 1422 | Mette Jørgensdatter Riber blev gift med præsten Thyge Clausen Tolstrup, der fik præsteembedet i Hjortdal efter hendes far Jørgen Knudsen Riber. | Riber, Mette Jørgensdatter (I2664)
|
| 1423 | Mikkel Frøslev Poulsen var søn af Gdr. Poul Mikkelsen, "Peterslund" Ø. Assels. Ægteskabet var barnløst. | Poulsen, Mikkel Frøslev (I2147)
|
| 1424 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, Dagny (I174)
|
| 1425 | Modtaget d. 30/4-2020 fra Finn Feilan og Steen Franch, Johannes Olsens sønner Johannes Olsson/Olsen. Johannes Olsson f. 9/6 1928 på fødeklinikken Tagesminde, Gentofte sogn, død d. 27/6 2015. Hans far, Thomas Fritjof Olsson eller måske hans farfar, Anders Olsson, emigrerede fra Sverige. Efter skoletiden kom Johannes i snedkerlære, men gik fra lærepladsen, fordi hans mester mildest talt ikke var nogen særlig behagelig person. Efter at hans far var død, flyttede hans mor med hans søster, Lisbeth, sammen med en skomager i Rørvig – i første omgang som husholderske, ”men ham den opløbne knægt” ville han ikke have med, så han blev installeret på et værelse et eller andet sted i København. Han var stort set overladt til sig selv og med en voldelig mester, der bankede ham (og de andre lærlinge). Han var med ”Fredsvenners Hjælpearbejde” – det senere ”Mellemfolkeligt Samvirke” – i Finland for at hjælpe med at bygge huse til de finner, der kom ”hjem” til Finland fra Karelen, som var blevet russisk efter Vinterkrigen 1939-40. På et tidspunkt arbejdede han som medhjælper i en børneinstitution i Nordsjælland og her mødte han Else Franch, som han senere blev gift med. I 1947 kom Johannes på Krabbesholm Højskole i Skive, hvor han sommeren ’48 blev gift med Else Franch, sygeplejerske, som på det tidspunkt arbejdede på Skive Sygehus for at være i nærheden af ham. Her kom han i øvrigt til at hedde Olsen til efternavn, fordi degnen skrev forkert i kirkebogen og han syntes ikke, at der var så vigtigt at få det rettet. I efteråret ’48 begyndte han på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Else fulgte efter og fik arbejde først på Rudkøbing Sygehus og siden i Fåborg. På et tidspunkt (1951) var han i Finland for anden gang. Denne gang for sammen med sin hustru at immigrere hertil. De slog sig ned i det område, hvor han tidligere havde været med til at bygge huse. Han måtte imidlertid tage op nordpå for at arbejde i skovene. Dette var hårdt for dem, især for min mor, der blev tilbage mellem finner, hun dårligt kunne tale med og det var en af årsagerne til, at de tog tilbage til Danmark. En anden grund var den, at han ville gøre sin læreruddannelse færdig. I 1952 fik de sønnen, Steen. Efter endt uddannelse aftjente han sin værnepligt ved Livgarden og Else fik arbejde i sygestuen på Gammel Bakkehus. Han ville have været militærnægter, men da det ville betyde, at han måtte ”flytte” til Jylland, valgte han at gå på akkord med sine principper og at lade indrullere i den danske hær for at blive i nærheden af sin kone og deres søn. I 1955 blev Finn født, mens Johannes stadig var soldat. Nogle år (fra ’56 til ’61-62) var Johannes lærer på Aarhus Friskole i dens tidlige år. Han var en dygtig pædagog og fandt på mange anderledes ting i sin undervisning. Han tog ikke bare med sin syvende klasse på alm. lejrskole. Han arrangerede en Hærvejstur, hvor de gik hele vejen til grænsen med bagagen i en tohjulet ”prærievogn”. I 1958 flyttede familien på landet. De købte et nedlagt husmandssted, hvor der blandt andet var plads til husdyrhold, mere havearbejde og hvor han lavede sandkasse, gyngestativ, legehus og byggede dæmninger i åen sammen med drengene. Et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole, et lærerjob på Lilleskolen i Harreskoven og særligt arbejdet på Kofoeds Skole blev springbrættet til livet i København. Johannes blev skilt fra Else (ca. 1964). Nogle få år efter blev han gift med Inge Andersen. De fik sammen 3 døtre, Anne Katrine, Bolette og Sidsel Marie. Johannes var et kreativt menneske og var især god med træ. Johannes lagde et brændende engagement i at hjælpe nogle af samfundets svageste, og en dag var han den ”ekspert fra København”, som man ansatte i Viborg til at hjælpe nogle af de unge mennesker, som kom i klemme i misbrugskulturen. Og et år var han sammen med en kollega på Livø med Vietnam-børnene (Henning Becker). Johannes var en ildsjæl og han var til stede 100 %, der hvor han var, og han havde travlt med at hjælpe i alle mulige og umulige situationer og på alle mulige og umulige tidspunkter. Der kom mange mennesker i deres hjem og nogle af dem trængte også til hjælp. Efter en del år blev Johannes’ og Inges ægteskab opløst. Der kom nye veninder til, for stærke, kreative og intelligente kvinder var en nødvendighed for ham. Først Anne som han havde gode år sammen med, indtil hun døde i en trafikulykke. Senere keramikeren Karen, som han levede sammen med de sidste 15 år af sit liv i Stenum nordvest for Brønderslev. De sidste to af Johannes’ år var hårde år med sygdom, operation og alle mulige komplikationer og vanskeligheder. Den sidste lille uge var Johannes på Hospice Vendsyssel, hvor han døde d. 27/6 2015 i en alder af 87 år. Bisat i Stenum ligeledes i Vendsyssel. | Olsen, Johannes (I1473)
|
| 1426 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bovbjerg, A.M. (I194)
|
| 1427 | Modtaget fra Helga Kjeldbjerg Sørensen som er Kirsten Maries datter. Kirsten Marie (blev altid benævnt som Kirsten) blev født på Mors, men voksede op sammen med sine 5 mindre søskende på gården ”Refshøjgård” i Højvang i Favrskov kommune. Barndomshjemmet blev altid af Kirsten omtalt som Højvang. Kirsten gik på Korsholm skole i Folby, og efter skolegangen tjente hun en overgang på en skole i Egå, og ellers på de omkringliggende gårde. Kirsten blev gift med Arne Sørensen som var landmand, og de boede i starten en kort tid på Højvang, og det var også her at sønnen Ingvard blev født i 1949. Kirsten og Arne ønskede at få deres eget landbrug, og prøvede først kræfter med en ejendom ved Mølballe, men købte så statshusmandsbruget på Rækkevej ved Lyngå i 1952. De første år levede Kirsten og Arne af det lille landbrug – og med dyr, jord, urtehave, frugthave og drivhus, var de stort set selvforsynende, men med tiden måtte Arne alligevel arbejde ved siden af, og Kirsten overtog så en stor del af driften derhjemme. Det var hårdt slid, men for børnene Ingvard og Helga, som blev født i 1954, var det en barndom med tryghed, hvor mor altid var der, Kirsten var den faste ”base” i hjemmet. Og hun kunne alle husmoderdyderne: hun syede, strikkede, hæklede, bagte, syltede og lavede den gode traditionelle hverdagsmad, og lidt ekstra om søndagen og til gæster. Kirsten var et familie menneske, der fulgte med i hvordan hvert enkelt familiemedlem havde det, selv var hun smilende og imødekommende, men på den rolige og afdæmpende måde. Hun holdt af blomster og fugle i haven, og i alle årene er fuglene blevet fodret på foderbrættet, for Kirsten nød at følge med i det liv det gav. I 1994 døde Arne, det var en hård tid, men med tiden fandt Kirsten alligevel en ny tilværelse. Hun rejste med på den årlige tur til Sverige, Norge, Luxemburg, Østrig. Og hun gik til seniorgymnastik og til seniordans, tog til højskoletimer i præstegården og var med på sogneudflugt. I 60 år boede hun på Rækkevej inden hun solgte ejendommen og flyttede til Hadsten i 2012. Kræfterne svandt med årene og i 2015 flyttede Kirsten ind i plejecentret Hinneruplund, og det var her hun stille sov ind d. 20/4 2016 kort efter 90 års fødselsdagen. | Kjeldbjerg, Kirsten Marie (I108)
|
| 1428 | Morten Andreas Pedersen, gårdejer i "Klitgaard" i Fårtoft. I bogen "Morsø Frimenighed 1871-1971" står skrevet: Morten Andreas Pedersen trådte aldrig i forgrunden, meldte sig endda først ind i Morsø Frimenigheden i 1881, da han var næsten 60 år gammel. Men både før og efter den tid har han været en af menighedens største støtter økonomisk. I 1893 skænkede han kirken et varmeapparatur og senere et stort, godt orgelharmonium, og sidenhen oprettede han et legat for menigheden. | Pedersen, Morten Andreas (I582)
|
| 1429 | Navneforandring 21-12-1905 til Ane Dortea Knudsen, men også døbt Jensen | Jensen, Anna Dortea Knudsen (I2455)
|
| 1430 | Navneforandring 21-12-1905 til Kirstine Knudsen, men også døbt Jensen | Jensen, Kirstine Knudsen (I2456)
|
| 1431 | Navneforandring d. 18-10-1962: Kirkebog Aarhus Sankt Markus Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, 1950-1953. Opslag 131. Jensby overstreget og erstattet af Faurholt Jørgensen. Ved dåben er faderen Smedesvend Kjeld Basse Jensby og hustru Inger Marie Madsen, viet 17-3-1949 på Århus Rådhus | Jørgensen, John Faurholt (I3044)
|
| 1432 | Navneforandring: Mellem 1824 og 1826 - fra Jørgensen-Skibsted til Skibsted. 2 CONT Værtshusholder, værtshuset lå ved " Pontonbroen" | Skibsted, Hans Jørgensen (I1395)
|
| 1433 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeldbjerg, T. (I931)
|
| 1434 | Nedenstående er oplyst af datteren Annemette Vig Jakobsen. INGER NØR JAKOBSEN, født d. 11. januar 1940, havde efter afsluttet skolegang i Gullerup friskole og efterfølgende efterskoleophold på Galtrup Efterskole, i ca. et år plads i huset hos maskinforhandler Vilsgaard i Redsted.I 1958 - 59 tog Inger den 1-årige uddannelse som barneplejerske på et børnehjem i Herning. Senere i 1959 var Inger på sygeplejeforskole på Rødkilde Sygeplejeskole på Møn, hvor hun var, da hendes far døde den 3. oktober 1959. Den 1. marts 1960 begyndte Inger den 3-årige uddannelse til sygeplejerske på Thisted-Nykøbing sygeplejeskole, en uddannelse hun afsluttede den 1. marts 1963. Efter afsluttet uddannelse var Inger i 5 måneder sygeplejeassistent på Nykøbing sygehus, kirurgisk mandsafdeling A1, en periode hvor hun traf sin senere mand, lærer Hans Chr. Jakobsen. Den 1. august 1963 blev Inger ansat som sygeplejeassistent på Århus Kommunehospital, neurologisk afdeling, hvor hun var ansat til 1. juli 1964. Den 11. juli 1964 blev Inger og Hans Chr. Gift ved sognefogden i Bjergby, med efterfølgende kirkelig velsignelse i Ansgarkirken i Ø. Jølby. De første 5 år af ægteskabet boede Inger og hendes mand i Hovedgård ved Horsens.I den periode fødte Inger børnene Annemette Vig Jakobsen den 6. april 1965 og Søren Jakobsen den 23. april 1967. Omkring 1. april 1966 blev familien forøget med Hans Chr.'s datter af første ægteskab Susanne Margrethe Jakobsen, født den 30.marts 1962, som Inger senere adopterede. I august 1969 flyttede Inger, hendes mand og børnene til Årup ved Snedsted i Thy, hvor Hans Chr. Havde fået ansættelse ved den lokale folkeskole.Efter kort tid genoptog Inger sin sygeplejegerning, først på plejehjemmet Solgården i Hundborg, som nattevagt og senere aftenvagt. Efter et par år på plejehjemmet blev Inger ansat ved den kommunale hjemmesygepleje. Både på plejehjemmet og ved hjemmesygeplejen var der tale om deltidsstillinger, for Inger var hjemmets og børnenes vel, og det at kunne være i nær kontakt med familien, det altafgørende.Inger blev i efteråret 1985 opereret for kræft, og trods en meget krævende og udmattende efterbehandling og kontrol, fik hun i sommeren 1990 et tilbagefald, som krævede forstærket og meget hård behandling. Den 9. august 1992 måtte Inger give op overforsygdommen, hun døde på Thisted sygehus omgivet af mand og børn med den stille værdighed, der altid prægede hendes liv. Inger blev bisat fra Ansgarkirken den 14. august, og hendes urne er nedsat på den del af kirkegården, hvor hendes forældre og en stor del af familien er begravet. Inger var selv med til at vælge gravsted mindre end tre uger før sin død. | Jakobsen, Inger Nør (I816)
|
| 1435 | Nedenstående er skrevet af Hans Ole Windfeld Lund (Kirsten og Jørn's ældste søn) Kirsten Marie Kjeldbjerg (kaldet Kidde) f. 6/11 1914 på gården "Mølhave", Sejerslev, Mors d. 17/6 2011 i Ringkøbing. Som sine søskende blev hun hjemmeundervist af sin mor, der var uddannet lærerinde. Familien flyttede fra Mors til en gård ved Kragelund ved Silkeborg og som 13-årig var hun kort tid på efterskole i Vestbirk ved Horsens, hvilket blev den eneste egentlige skolegang hun fik. Derefter tog hun til København for at gå til konfirmationsforberedelse hos pastor Thorvald Balslev ved Vartov Kirke. Han havde som præst ved Øster Jølby Frimenighedskirke viet både hendes forældre og døbt hende selv. Hun boede i København hos sin mors kusine, som i familien blev kaldt moster Lis og hendes mand onkel Bredmose. Efter konfirmationen vendte hun tilbage til Mors i Øster Jølby for at hjælpe sin farmor, Gammelmor, sin navnesøster, og sin farfar, Gammelfar, der var svagelig og døde kort tid efter. Så gik turen igen til hovedstaden. Denne gang for at være ung pige i huset, som en af de stabile piger fra Jylland. Værende ud af en meget grundtvigiansk familie var det næsten forudbestemt, da hun mødte sin kommende mand i Grundtvigs Hus i København. Det var Jørn Windfeld Lund og de blev gift 31/12 1936. Kirsten Marie havde traditionen tro fra landbolivet fulgt sin mand som medarbejdende hustru med kontorarbejde, rengøring og børnepasning. Fra 1940 til 1970 boede parret i Valby. Flyttede i 1970 til Jylland, først ved Bording og senere ved Ringkøbing. Jørn Windfeld Lund døde i 1979 formentlig af en blodprop i hjertet. Se også mere under Jørn Windfeld Lunds data. Kirsten Marie blev boende på husmandsstedet i Nørhede i 12 år efter ægtemandens død. I begyndelsen fortsatte hun fåreavlen, men opgav det efter et par år. I 1992 flyttede hun til en pensionistbolig i Velling syd for Ringkøbing, hvor hun nød at "være sig selv" og gå til foredrag og lignende, men efter 10 års forløb begyndte en snigende demens at nødvendiggøre en flytning til et demensplejehjem i Ringkøbing, hvor hun døde i 2011 nogle måneder før hun ville være fyldt 97 år. | Kjeldbjerg, Kirsten Marie (I16)
|
| 1436 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kristensen, I.M. (I1710)
|
| 1437 | Nekrolog i Avisen d. 23. marts 1997. Bent Kjeldbjerg, Fredbovej 18, Sunds er død, 55 år. Han var født i Bur ved Holstebro, men voksede op i Hodsager. Indtil han blev indkaldt som soldat, arbejdede han i landbruget, og efter værnepligten var veloverstået ved Civilforsvaret i Herning, kom han tilbage til Hodsager, hvor han i 10 år arbejdede for Hodsager Maskinstation. Som 30-årig tog han til Herning, hvor han fik arbejde hos Timmermanns Emballage, der i dag hedder Danapak Kartonnage. Her nåede han at fejre 25 års jubilæum i virksomheden. Han var en stille og meget trofast mand, der også var meget vellidt af både familien og arbejdskollegerne. Han gik med liv og sjæl op i sit hus og sin have, som optog al hans fritid. I februar måned var han sammen med hele familien en tur på Gran Canaria. Det var Bents første rejse til udlandet og en stor oplevelse for ham. Bent Kjeldbjerg overleves af tre brødre og en søster. | Kjeldbjerg, Bent (I152)
|
| 1438 | Nekrolog i Folkebladet november 1977: Forhenværende landmand Harald Kjeldbjerg, Grantoften 15, Hodsager, er død på Centralsygehuset i Holstebro, 63 år. Harald Kjeldbjerg var født på Mors, men hans livsvirke kom til at falde søndenfjords, hvor han har drevet landbrug på Holstebroegnen. I 1939 blev han gift med Elise Pedersen fra Kildahl i Idum. De købte ejendommen "Nyvang" i Bur, hvor de boede i ca. otte år. Derefter købte de en landejendom i Hodsager, og senere ejede de en landejendom i Hallundbæk. Harald Kjeldbjerg døjede helt fra ungdommen til tider med dårligt helbred, men han var en meget dygtig og virksom mand. Hjem og familien var for ham det centrale i tilværelsen, og sammen med sin hustru skabte han et godt hjem for ægteparrets fem børn. For ca. fem år siden flyttede ægteparret til Hodsager. Harald Kjeldbjerg efterlader sig hustru og fem børn. | Kjeldbjerg, Harald (I95)
|
| 1439 | Niels Peder Nielsen fik ved kongelig bevilling af 20. december 1909 tilladelse til at tilføje fødestedets navn Bredmose (i Ho sogn) som efternavn. Lærereksamen fra Gedved Seminarium 1905. Sløjdlærereksamen. 1. november 1905 lærer på Vallekilde Friskole. 1. oktober 1908 lærer på Holsted Efterskole. 1. april 1909 timelærer på Skolen på Niels Ebbesensvej, Frederiksberg. 1. april 1912 fastansat lærer på Skolen på Niels Ebbesensvej. Tillidsmand for Sønderjysk Skoleforening. Medlem af Dansk Sløjdlærerforening (1912). Kilde: DSS1-638 og kirkebog, http://www.rostra.dk/slojd/historie/BredmoseNPN.html | Nielsen (fra 1909: Nielsen Bredmose), Niels Peder (I1764)
|
| 1440 | Nævnt på side 17 i slægtsbogen Skrevet af Johannes Kjeldbjerg i 1962. 03-01-2022 FUNDET EN FEJL - HANS SØN - Jens Povlsen ØSTERGAARD født 1740 - SOM VI INDTIL NU HAR HAFT SOM VORES ANE TIL: ANE POULSDATTER NØRGAARD ER FORKERT - DERFOR ER HAN KOBLET FRA SLÆGTSTRÆET! Det er i stedet Jens Poulsen Morsing, døbt i Bjergby kirke 1740 og Begravet i Skjoldborg kirke 1795 der er farfar til Ane Poulsdatter Nørgaard. | Laursen el. Lauridsen, Poul Paaske (I293)
|
| 1441 | Oldemor til Ane Poulsdatter Nørgård. Se side 17 i slægtsbogen. Årstal og navnet Giertrud set på www.geocities.com/Heartland/Meadows/1025/slaegt/g025.html d.18-11-2002 29-04-2019 fundet i afskrift af kirkebogen: Skjoldborg Sogn Kirkebog - Hundborg herred - Thisted amt 1641-1787.pdf - på side 122..: Skjoldborg 1759, 1695 Gertrud Jensdatter 1759, 64 aar, af Aas - indvortes slag; Poul Lauritsen og Gertrud Jensdatter 95. + fundet i kirkebogen på højre side - lige under 1759 - der står d. 7. jan. Nr. ??? Povel Laur?? af Aas, Gjertrud Jensdatter, var ??? 64 aar gl. ??.: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=165377#165377,27781120 - opslag 95 | Jensdatter, Gertrud (el. Giertrud) (I294)
|
| 1442 | Om Laura Lund fortælles det at hun var en standsperson. En anden siger at fru Lund nok ikke var så afholdt som sin mand, men konerne så svært op til fru Lund. Marie Anker Møller fortæller om sin mor, at hun var "i mange Retninger en meget evnerig Kvinde, hun var munter og livfuld, ejede megen baade kritisk og komisk Sans, et sundt og lyst Syn paa Livet og havde en selvstændig Mening paa mange Omraader". Hun havde aldrig som sin Mand, kendt livet på landet, men hun havde viljen og evnerne til at sætte sig ind i alt, også slagtning, søbekogning, hjemmevævning osv. "Det var Rasmus, der førte an, og Laura, der fulgte ham", sagde Markus Lund ved hendes begravelse, "selv om det kunde se modsat ud". Mærkeligt må det have været for hende at vænne sig til Morsøs venstrebønder. Hun var faster til den kendte arbejdersocialist Louis Pio, hvis medarbejder var hans fætter Harald Brix. Kilde: Morsø Frimenighed 1871-1971. | Pio, Laura (I2712)
|
| 1443 | Oplysning kun fra slægtsfesten d. 16-11-2002 Andet slægtstræ fra Elin/Birtha og d. 20-03-19: E-mail fra Niels Windfeld Lund yderligere informationer 21-10-2020 https://www.familysearch.org/tree/person/details/KJ4P-F2T | Mortensen, Lars eller Laurids (I399)
|
| 1444 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Feilan, født Olsen, F. (I1476)
|
| 1445 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Franch, født Olsen, S. (I1475)
|
| 1446 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jakobsen, Gunnar Nør (I819)
|
| 1447 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, B.M. (I238)
|
| 1448 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jacobsen, D.K. (I586)
|
| 1449 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, E.M.K. (I61)
|
| 1450 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Inger (I236)
|
